Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
delte fine produkt. De kostbareste rhinskvine faar man, naar der
efter indtraadt edelfäule kommer vedvarende godt veir, saaat de
halvraadne druer faar anledning til at skrumpe ind og saaledes leverer
en meget koncentreret sød most. Vistnok er der en hel del hvide
druesorter, som kan undergaa den proces, man kalder edelfäule, men
kun nogle faa ganske bestemte arter synes i ganske særlig grad at
være modtagelige i denne henseende, og rhinrieslingen staar i denne
henseende øverst. Den karakteristiske bouquet ved de fine
rhinskvine kan kun dannes ved kombination af clen rene
riesling bouquet med den i druerne opstaaede edelfäule.
Kun en eneste egn til paa jorden synes efter foretagne forsøg at
have udsigt til at kunne frembringe lignende vine, nemlig enkelte af
Siebenbürgens dale, hvor man har opnaaet fortrinlige resultater med
rieslingdruer.
At forøvrig ogsaa den saakaldte edelfäule kan have overordentlig
gunstig indflydelse paa andre druesorter, det beviser f. eks. de
liøit-skattede franske hvide sauternevine.
De stoffer, som endnu er tilstede i druerne, eggehvide og andre
kvælstofholdige stoffer, fedt og voks, mineralstoffer o. s. v. er af
underordnet betydning for vintilberedningen. I det höieste kan
egge-hvidestofferne, naar det ikke lykkes at fjerne dem fuldstændig, ved
gjæringen og kjælderbehandlingen have betydning derved nemlig, at
de afgiver en meget gunstig jordbund for lavere organismer, som let
kan fordærve vinen.
Vinens fremstilling.
Efterat druerne har naaet den forønskede modenhedsgrad, plukkes
de, og nu begynder den langvarige indviklede kjælderbehandling af
mosten. Før i tiden pleiede man at presse druerne paa en noksaa
praktisk, men ikke videre appetitlig maade, nemlig ved at stampe dem
itu med bare ben, en fremgangsmaade, som endnu er i brug i
Kauka-suslandene, Grækenland samt enkelte steder i Europa. Denne methode
er dog nu næsten overalt afløst af andre.
Det første arbeide bestaar i at fjerne stilkene, som ellers vilde
meddele vinen en slet smag, navnlig paa grund af deres indhold af
garvestof. Meget ofte knuses druerne, endnu før stilkene er
afplukkede, og disse fjernes først bagefter. Efterat druerne er fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
