Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
krmste til mask, bringes hele massen op i en saakaldt vinperse, hvoraf
man har mange konstruktioner. I regelen har de form af en cylinder,
i hvis vægge der er fine sprækker. Her underkastes massen pres ved
t
et paasat stempel, hvorved saften rinder ud gjennem sprækkerne,
mens alle faste bestanddele, stilke, hylser og stene, bliver tilbage i
persen. Eftersom vinen er rød eller hvid, er behandlingsmaaden her
noget forskjellig. Forat faa en god rensmagende hvidvin maa man
ikke lade massen staa altfor længe, før den presses, da der ellers vil
gaa forskjellige smagsstofter fra hylser og kjerner over i vinen, som
ikke hører hjemme der. En kort tid bør den dog altid staa, før den
presses, da dette altid er fordelagtigt for vinens karakter, idet der i
hylserne af de forskjellige druesorter findes vellugtende stoffer, som
udtrækkes af mosten og bidrager til at give vinen dens duft. Det
er navnlig fordelagtigt at lade hvidvinsmassen staa nogle timer, naar
man vil have bouquetvine f. eks. muskateller. I mange egne, hvor
saadanne vine udvindes, lader man endog massen gjære før presningen,
forat faa lugtestofferne fuldstændig ekstraheret.
Jo mindre massen under sin henstaaen kommer i berørelse med
luften, desto fordelagtigere er det, da de forskjellige stoffer let
under-gaar forandringer under luftens indflydelse, der kan meddele vinen en
uren smag og en uskjøn farve.
Ved røde vine fjernes først stilkene hurtigst mulig, og hele
massen med hylserne underkastes gjæring. Hylserne fjernes først,
naar den største del af mosten allerede er udgjæret og en
tilstrækkelig mængde farvestof fra hylserne er gaaet over i vinen.
I lande, hvor klimatet er mindre gunstigt, hvor druerne ikke alle
kan høstes paa en gang, hvor de ofte maa afplukkes halvmodne og
idethele hyppig er af mindre god kvalitet ved indhøstningen, maa man
ved forskjellige kunstige midler forbedre mosten, enten ved tilsætning
af sukker eller ved at berøve den syre; dette kan ingenlunde
betragtes som forfalskning. Naar derimod mostens sammensætning paa
anden maade ændres, da fortjener dette ubetinget navn af forfalskning
og burde overalt lovformelig forbydes. Sukkergehalten i mosten og
altsaa alkoholgehalten i vinen kan ogsaa øges ved direkte at koge
den ind til en tykflydende masse, som derpaa blandes med almindelig
most; eftersom gjæringen af denne most drives mere eller mindre
vidt, faar man enten en sterkere vin eller en mindre sterk, men sød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
