Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
grad, faar anledning til at formere sig. Naar mosten da befinder sig
i fuld gjæring, saa kan man benytte denne til at tilsætte ny most med
for at sætte denne i kraftig gjæring.
Paa dette sted kan omtales de i handelen forekommende saakaldte
„maltonvine", fremstillede efter en meget interessant methode, der
sk}ddes dr. Sauer. Han fremstillede dem af bygmalt ved hjælp
af gjærsorter fra sydlige vine. De nordlige landes gjærarter trives
ikke godt i sterkt sukkerholdige opløsninger og altsaa heller ikke i
en meget sukkerholdig malt, de sydlige vines gjærarter trives derimod
fortræffelig og frembringer af bygmalt en vin med 18.7 pct. ren
gjæringsalkohol, et resultat, som ikke er opnaaet med nogen druemost.
Dr. Sauer har endvidere fastslaaet, at de forskjellige sydlige
gjærarter meddeler den samme malt, efter endt lagring, en forskjellig og
for den eiendommelig karakter, saaat der af malt kan fremstilles
forskjellige vine, som har en overraskende lighed med vedkommende
sydlige vine f. eks. sherry.
Som vi hørte, findes der i vinhaverne paa de modne druer, og
forresten paa alle dele af planten, talrige gjærarter. Den mulighed er
nu ikke udelukket at forbedre vinen ved over planterne at udstrø
tørret gjær af saadanne arter, som i særlig grad har vist sig istand
til at meddele vinen velsmag. Man har saaledes foreslaaet at bringe
gjær fra Rheingau, Burgund, Bordeaux etc. til andre egne og der
udstrø dem paa planterne. Mindre forsøg i denne retning er allerede
udførte, men om det nogensinde vil faa praktisk betjening, maa videre
omhyggeligere undersøgelser afgjøre. Man maa vistnok her ikke love
sig formeget, da vinens godhed betinges af mange andre faktorer end
netop gjæren.
Som vi hørte, er allerede fra begyndelsen af behandlingsmaaden
for hvid- og rødvin væsentlig forskjellig. Ved de hvide vine udpresses
først saften fra alle de faste dele i druerne; efterat den rendyrkede
gjær er tilsat, bringes mosten op i et rent fad, der fyldes saaledes, at
omtrent y9 er tilovers. Spundshullet maa lukkes, saaledes at den
dannede kulsyre vel kan undvige og saaledes, at paa samme tid ikke den
ydre luft kan komme til, hvilket lettest sker ved at føre den ene
ende af et u-formet rør med bøiningen opad gjennem korken og lade
rørets anden ende munde ud i rent vand. Herved afstænges luften
fuldstændig. Den tid, som medgaar til gjæringen, er noget for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
