Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
skjellig efter temperaturen. I varmt veir er det gjort paa mindre
end en uge, ved lavere temperatur gaar der gjerne to og tre uger,
dog spiller ogsaa gjærens kvalitet, den større eller mindre syregehalt
ogsaa en rolle. Denne første gjæring foregaar gjerne under temmelig
sterk opbrusning af mosten.
Naar gjæringen er forbi, og ingen kulsyre mere udvikles, fyldes
fadet fuldstændig med vin, og vinen beskyttes mod lufttilgang derved,
at karret proppes fuldstændig til. Ivommer der luft til vinen, saa kan
dette let bevirke, at den unge vin bedærves af eddikesop o. a.
I gjærrummene samler der sig under denne vinens hovedgjæring
meget store mængder kulsyre, som maa fjernes. Ligger kjælderen
over eller i lige linje med jorden, Hyder kulsyren, som er meget
tyngre end luft, bort gjennem sprækker og døre, men ligger den lavere
end jordoverfladen, maa den fjernes paa kunstig vis. Dette kan enten
ske ved sugepumper eller ved direkte at lede kulsyren fra fadene
gjennem rørledninger ud i det frie. Hvilke mængder kulsyre, der
udvikles, faar man et begreb om, naar man hører, at 100 hektoliter
most leverer omtrent 475 kubikmeter, og at der, naar gjæringen er
paa det høieste, udvikles omtrent 2 400 liter i timen.
Naar denne første gjæring er forbi, bliver vinen klar, idet gjæren
synker tilbunds og det desto hurtigere, jo fuldstændigere gjæringen
har været, altsaa jo alkoholrigere og sukkerfattigere og altsaa specifik
lettere den er. Naar den nye vin har klaret sig, maa man skille
den fra den paa bunden værende gjær, hvilket arbeide sædvanlig
foretages i tiden fra slutten af november til januar. Jo snarere dette kan
ske, jo fordelagtigere er det for den unge vin, thi bundfaldet
under-gaar ofte forandringer, og der dannes derved stoffer, som kan fordærve
vinen.
Efterat nu vinen har ligget en tid, kommer den næste vaar
eller sommer atter i bevægelse, og den saakaldte „eftergjæring"
begynder. Er kjælderen ikke for kold, saa vil paa den varme del
af aaret gjæringen altid være fuldstændig. Er den derimod meget
kold, saa kan der endog flere aar bagefter merkes gjæring i vinen,
hvis modning saaledes bliver svært forsinket. Man maa altsaa aldrig
lægge de unge vine i kolde kjældere.
Efter denne anden gjæring, og efterat den er bleven fuldstændig
klar, tappes den og bringes nu i lagerkjælderne som et fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
