Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
udgjæret og temmelig rent og varigt produkt. En paa denne maade
fremstillet vin vil altid være en gangbar handelsvare og finder stedse
villige kjøbere.
I modsætning til de hvide vine, hvis fremstilling netop er omtalt,
lader man ved rødvin stilvirkningen, naar druerne er knuste, hele
massen med hylserne undergaa gjæring. Heraf følger, at
behandlingsmaaden maa blive væsentlig anderledes. En ulempe, som man her
har at kjæmpe med, er den, at hylserne under kulsyreudviklingen
stiger op til vædskens overflade, og samler sig ligesom en tør hat
over vædsken, herved bliver naturligvis farvestoffet kun ufuldstændig
ekstraheret, og desuden vil hylserne let surne, især naar luften
kommer til, idet der indtræder eddikesyregjæring. Dette er grunden til,
at næsten alle rødvine, som har gjæret i aabne kar, indeholder
betydelige mængder eddikesyre og har en sterk tilbøielighed til at surne
endnu mere. Man maa derfor sørge for ved stadig omrøring at holde
hylserne nede i mosten. Det er her ikke stedet til at indgaa paa de
forskjellige gjærmethoder for rødvin, men det skal kun betones, at
rødvinstilvirkningen i mange af de største vinlande, som Erankrige og
Spanien aldeles ikke er mønstergyldig. Ogsaa under rødvinsgjæringer
maa man passe paa at holde en ikke for lav temperatur i rummet,
hvor gjæringen foregaar.
Straks efter den første gjæring maa rødvinen skilles fra hylserne.
Er den forløbet normalt ved en passende høi temperatur, saa vil den
unge rødvin i fadet snart gjære ud og siden ikke mere eller kun
meget svagt.
Efterat nu vinen, saavel den hvide som den røde, er aftappet og
anbragt paa fade i lagerrummet, begynder den proces, som kaldes
vinens „modning", og som kræver en vis aarrække. Denne proces er
væsentlig forskjellig fra gjæringen. Den beror alene paa
virkningen af luftens surstof paa vinen. Yinens modning, eller
forvandlingen af ung vin til gammel vin, er altsaa intet andet end en
langsom oxydationsproces. De mængder surstof, som vinen kan
optage, er forholdsvis ret betydelige. Ifølge Pasteur vil en liter,
som i nogle øieblikke udsættes for luftens virkning, optage flere
kubikcentimeter, der efter nogle timer forbinder sig kemisk med vinen.
Under lagringen har surstoffet stadig anledning til at virke paa
vinen. Det trænger ind gjennem træets porer og navnlig sker det,
„Naturen" 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
