Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
delbart bag krebseris mund. Paa den maade kan den i rigt maal
gjøre sig tilgode med levningerne fra krebsens maaltid. For at kunne
bolde sig fast i denne stilling, vokser den med sin fodskive lidt efter
lidt rundt sneglehuset; de to ender af fodskiven, som vokser opad fra
begge sider, vokser sammen oventil, saaat aktinien sluttelig danner
en fuldstændig ring omkring sneglehusets aabning.
Hos andre arter er sneglehuset bevokset med bestemte arter
svampe. Den herved frembragte beskyttelse for eremitkrebsen maa
dog mere opfattes som en maskering end som aktivt forsvar. Svampen
nyder derimod for det første den fordel, som et bevæget liv yder, og
for det andet undgaar den meget lettere at knuses paa en bund, der
er fuld af rullesten, der let sættes i bevægelse.
I alle disse tilfælde er det meget interessant endnu at lægge
merke til to fænomener. Vi kjender en række eksempler paa, at
sneglehuse opløses, saaat krebsen lidt efter kommer til at ligge uden
noget fast hylle inde i det bløde hulrum, som dannes af dens
kamerat. Dette forhold kjender vi imidlertid kun fra dybvandseksemplarer,
saaat det er vanskeligt at afgjøre, om skallets opløsning hidføres af
vandets kulsyregehalt eller af selve aktinien. Den sidste antagelse er
ikke saa usandsynlig, som den ved første øiekast synes at være.
Det andet punkt, som vi skal fæste os ved, er endnu en fordel,
som disse arter af symbiose byder krebsen. Den maa i almindelighed
oftere bytte den bolig, som den har brugt i sin ungdom, eftersom
den vokser til. Den tid, da den søger efter en ny bolig, er
imidlertid meget farlig for eremitkrebsen, der da ialmindelighed netop har
skiftet hud og desto farefuldere, jo sparsommere bunden er paa
sneglehus af passende størrelse. Nu, en med en søanemone eller svamp
kombineret eremitkrebs behøver meget sjeldnere, maaske aldrig, at skifte
bolig; thi dens kamerat vokser ogsaa ud over sneglehusets
mund-aabning og det netop paa den maade, at den nøie slutter sig til
krebsens legeme, eftersom dette vokser; dens forsvarer bliver altsaa
paa samme tid dens bygmester.
En endnu sterkere byggevirksomhed udvikler symbioterne paa
nogle andre eremitkrebs, nemlig de kydroidpolyper, der lever paa
sneglehuse, beboet af pagurus bemhardus og pagurus pubescens.
Disse polyper, der er nær beslegtet med vore almindelige
ferskvands-polyper, danner vidtløftige kolonier; de ser ud som rodlignende
dannelser, der er udbredt paa sneglehusets overflade og udsondrer et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
