Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
altsaa er uden mørke absorptionslinjer; disse fremkommer nemlig som
en følge af absorptionen i solatmosfæren. Denne sidste slutning er
dog ikke ganske ubetinget rigtig. I de fysiske lærebøger lærer man
vistnok, at de faste og flydende legemer udmerker sig ved et
kontinuerligt spektrum uden mørke linjer, og hvad ligger da nærmere end
heraf at drage den slutning, at solens kjerne maa befinde sig i fast
•eller flydende tilstand. Men som nedenfor skal vises, er dette en
aldeles falsk slutning.
Den varme, som solen sender os, er straalende varme. Da nu
varmens intensitet er omvendt proportional med kvadratet af det
straalende legemes afstand, saa vilde man, da man kjender solens afstand,
ved at undersøge bestraalingens styrke her paa jorden kunne beregne
solens temperatur, dersom ikke vor atmosfære indbragte feil i regningen,
ved den absorption, som den udøver. De hidtil udførte maalinger af
■solens temperatur stemmer derfor meget daarlig overens undtagen deri,
at de alle tilskriver solen en med jordiske midler absolut uopnaaelig
temperatur; for vor betragtning vil det imidlertid være fuldstændigt
ligegyldigt, om den er 20, 50 eller 100 tusen grader.
Blandt de frauenhoferske linjer finder vi dem, der tilhører de
allermest tungtfiygtige grundstoffer saaledes jern, nikkel, guld og
platina samt mange andre. Da nu fotossfæren med sin overflade
grænser til det absolut kolde verdensrum, og" altsaa stadig taber
umaadelige varmemængder, hvor uhyre stor maa da ikke den indre
•solkjernes temperatur være, for stadig at kunne holde de nævnte
grundstoffer i dampformig tilstand. Ogsaa ad denne vei kommer vi
til temperaturer, der fuldstændig unddrager sig vore forestillinger.
Kan nu under saadanne forhold kjernen være fast eller flydende ?
Neppe. Naar der nemlig neppe gives et stof, der ikke kan bringes i
dampform ved temperaturer, der kan opdrives paa jorden (og den
høieste temperatur er her høit sagt 4 000°), hvad skulde da kunne
eksistere ufordampet i solens glød og specielt i solkjernen, hvor
temperaturen er endnu meget høiere end i fotossfæren?
Herimod kan der vistnok gjøres den indvending, at fotossfæren
maa udøve et uhyre tryk paa solkjernen, saa at stoffernes kogepunkt
som følge deraf maa forhøies i en betragtelig grad; men vi ved paa
den anden side, at kogepunktet ikke forhøies i det uendelige med
temperaturens stigning. Vi ved nemlig, at der for ethvert stof gives
en bestemt temperatur, den saakaldte kritiske temperatur, over hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
