Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
et stof ikke ved nogetsomhelst tryk kan fortættes. Vi har al grund
til at antage, at solens temperatur ikke blot overstiger de jordiske
kogepunkter, men ogsaa ligger over den kritiske temperatur for
samtlige grundstoffer. Heraf følger, at solkjernen ikke kan være andet
end gasformig.
Men hvorledes skal man da forklare solkjernens kontinuerlige
spektrum. Den citerede læresætning, at det kun er de faste og
flydende stoffer, der har et kontinuerligt spektrum, har merkelig nok
holdt sig uforandret i den form, hvori den først blev opstillet. Det
lys, som et legeme udstraaler, er imidlertid ikke saaledes afhængig af
aggregattilstanden, men af tætheden og temperaturen. I virkeligheden
kan gasarter, der er sammenpresset ved fotossfærens uhyre tryk og
ophedet til en saa umaadelig temperatur, meget godt udstraale lys af
enhver brydbarhed.
Hermed svinder den sidste tvivl om den gasformige natur af
solkjernen. Det, som frembringer de mørke frauenhoferske linjer, er
altsaa den absorption, som lyset fra de underste dele i fotossfæren
undergaar ved at passere dennes øvre lag.
Efter dette ligger det nær overhovedet at opgive antagelsen af
en solkjerne, og blot sige, at solen er en uhyre kugle af glødende
gasarter, hvis tæthed stadig vokser mod centrum. Vi skal senere
vise, at dette ikke forholder sig saa, men at vi trods det ovenanførte,
alligevel er berettiget til at tale om en solkjerne, der i sin
sammensætning er forskjellig fra fotossfæren.
Da solens temperatur rimeligvis er høit over den kritiske
temperatur for alle elementer, er vi berettiget til paa fotossfæren at
anvende de samme love som paa fuldkomne gasarter. Naar man
sammenblander forskjellige gasarter i et rum, saa gjennemtrænger de
hverandre fuldstændig, saa at der i hver del af rummet fremkommer
en ensartet blanding. Naar man anvender dette paa solen, maa
man komme til den slutning, at den bestaar af en fuldstændig
ensartet blanding, kun at tætheden tiltager mod centrum. I en saadan
blanding vil der imidlertid være temmelig roligt. Nogen store
omvæltninger vilde ikke godt kunne finde sted.
Dette strider imidlertid imod, hvad vi med lethed kan iagttage
paa solen. Solen er nemlig stadig skuepladsen for de aller voldsomste
omvæltninger. Dens masse befinder sig stadig i den heftigste
bevægelse. Uhyre flammer, tusener af kilometer høie, bryder uafladelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
