Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
frem og danner de saakaldte protuberanser, hvoraf vi kun kan se de
allerfærreste, nemlig de som danner sig lige i solranden. Solflekkerne,
der ligeledes forandrer sig, og protuberantserne er vidnesbyrd om, at
der paa solen ustanselig foregaar kemiske processer af en for
menneskelige begreber ufattelig heftighed og storartethed.
Spektroskopet har vist os, at disse protuberanser ikke er noget
andet end uhyre vandstofflammer. Hvorfra kommer nu disse
umaadelige mængder vandstof og surstof, der ved sin forening kan give
anledning til saadanne flammer? Vi kommer til det merkelige resultat,
at selv solens masse neppe kan være tilstrækkelig til vedvarende at
underholde en saadan forbrænding, hvor milliarder af kubikmeter gas
forbrænder i hvert sekund gjennem uoverskuelige tidsrum. Der
behøves ingen regning for at gjøre det sandsynligt, at disse flammer siden
solens tilblivelse allerede maa have forbrugt mere brændemateriale end
hele solkuglen udgjør, og hvor skulde vel al den dannede vanddamp
være blevet af? Den naturlige konsekvents heraf er, at
protuberantserne kun er den synlige del af et kredsløb, hvori de gaser, der
brænder op, bliver dannet paany, ligesaa hurtig som de brænder op.
Vi har seet, at fotossfæren, maa have en temperatur af mindst
3 000 grader (kogepunktet for platina paa jorden). Naturligvis kan
ikke dens ydre lag, hvor den støder til det kolde verdensrum, haye
denne temperatur, men kun den indre del, der er nærmere kjernen.
Lad os tænke os, at paa et sted i fotossfærens ydre lag vandstoffet
og sur stoffet forenede sig. Herved vil der udvikles en uhyre
varmemængde, der bevirker, at gasblandingen udvider sig voldsomt og som
en uhyre flammetunge bryder ud i verdensrummet. Meget snart maa
imidlertid masserne synke tilbage igjen følgende solens tiltrækning, og
den oprindelige kugleform gjenoprettes atter. Den nylig dannede
vanddamp udbreder sig i alle retninger følgende diffusionens lov, som
ud-jevner sammensætningen i enhver gasblanding. Herved kommer da
vanddampen længer og længer ned til de nedre varmere lag. Nu
begynder vanddamp allerede at spalte sig i sine bestanddele ved 1 200
grader, og ved 2 500 grader er denne proces fuldstændig tilendebragt,
eller med andre ord, ved 2 500 grader kan ikke vanddamp længere
bestaa. I de dele af fotossfæren, hvis temperatnr er over 2 000
grader, foregaar der en stadig spaltning af vanddamp i vandstof og
surstof, efterhaanden som den trænger ind. Disse gasarter vil
imidlertid paa sin side ved diffusionen udbrede sig til alle sider og altsaa
,.Naturen" 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
