Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men havde der vreret Nogen med
Aandens dybere Skjon, vilde de nok
have set gjennem denne Maske. Naar
Kolbein mangengang stod stille
og-syntes at hvile sig paa en tankelos
Hen-stirren, og han saa ud til at vrere dod
og dorsk for hele Livet, var det just i
slige 0ieblikke for ham selv, som om
han lyttede efter Tidens sene Gang og
rev den nreste Stund til sig i
Forvent-ningens Uro for at friste den til at
for-raade hvad den vidste.
Da kom der en Dag, hvor Massi
ikke fandtes i Stuerne og ikke i
Kjokke-net, og Stellet gik som det kunde under
Tilsynet af to Gjenter paa Gaarden,
der hviskede og lyttede, saa sig riedde
omkring, gik sagte og hviskede igjen og
syntes at vrere i Uenighed baade med
sig selv og med Alt hvad de
företog s’g-
Kolbein hug den Dag Ved ude paa
Gaardspladsen; det kom ikke ofte over
ham at gjore det . . . den var haard
og det sang i 0xen for hver Gang han
hug i . . . Gutten, som stod et Stykke
fra og undrede sig over det, vilde gjerne
byde sig til at gjore det i hans Sted,
men han gjorde det ikke alligevel. Saa
blev Kolbein ved at htigge og store
Sveddraaber perledehamnedoverPanden.
Men paa engang stansede han og
keg hen om Hjörnet . . . Der gik Massi
med et gammelt Kvindfolk, som hun
fik listet om bag Gjaerdet, saa Ingen
skulde se hende komme ud fra
Gaarden. En Stund efter kom Massi samme
Vei tilbage alene, og den Forskrajkkelse,
som stod at lsese i hendes gamle
An-sigt Dagen forud med store Bogstaver,
den var slettet ud.
Det var vist en glad Anelse, som
gik igjennem Kolbeins Sind i samme
Stund. Han kastede 0xen og rettede
sig som den, der lxnge har baaret
noget Tungt og nu tager Hvile. Lidt efter
lettede han paa Hatten og törrede
Sveddraaberne af med rErmet og gik
ind i Huset.
Her var Alting stille som i en Kirke.
Massi stelte med mange Ting og
Gjen-terne hjalp hende, og havde det vajret
i hendes Velmagtsdage, da havde der
ikke vieret 0relyd at faa for hendes
Skrammel og S])ektakel; nu gik det saa
stilfrerdigt fra Haanden, som om hun
havde bevaäget sig omkring en Ligstue.
Men Doden var ikke traadt over
Taersklen paa Kraakensesgaarden den
Dag; tvertimod.
0|>pe paa Signes Kammer laa to
Bom paa et og samme Leie, det ene
var atten Aar . . . det andet var knap
en Time gammelt. Det ene var blegt
som Döden med Lidelsens Trsethed over
Ansigtet . . . det andet var friskt og
svulmende som en fyldig Knop.
Det var Signe og hendes Barn.
Af og til lukkede hun de matte
ud-tryksfulde 0ine op og saa liengselsfuldt
hen mod Dören. Der löd tunge Trin
udenfor ... en Gang stansede de
en-dog ved selve Doren, men lidt efter
fjernede de sig igjen; og Signe drog
modlös Blikket tilbage.
»Vilde ikke Faderen komme? Ak
nei, Massi vovede nok ikke at bede
ham om det«, sukkede hun i stille
Underkastelse. »Mön ikke al den
Forfier-delse, som var overgaaet hende denne
Dag, kunde drage lidt af paa Skylden?
Mon Vorherre endnu var vred? Nei det
var han vist ikke. Hun fölte en
underlig Stilhed i Sindet . . . Kom blot
Faderen med det gode Ord, saa fik alt
Andet vaere for hvad det var« . . .
At Verdens Lov var kranket, og at
dens uafviselige Fordring vilde komme,
det var der ingen Forestilling om i
hendes Tanke. Hun var lettet i sit Sind,
og al den tunge Frygt for Mennesker
var niesten rent forsvunden. Hun skabte
sig lidt efter lidt en Kreds, hvori hun
lod sin Tanke fly ve frit omkring, og da
den törnede saa tit imod de trange
Grxndser, saa bleve de udvidede, og
Flugten gik da baade hoiere og mere
sikkert.
Men pas paa, Signe! Dit unge Sind
ser kja;kt udover Veien, du gaar paa,
til pludselig en Bom skyder over den
og du maa standse. Her krasves Böden
i Samfundslovens Navn! . . . Du
maa-ler Bommen! Du taenker vel saa smaat
at srette Vinger paa og Hy ve over? . . .
Ak nei! det gaar ikke, Signe liden. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
