Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
24
nok til at anvende paa sin Stilling, hvad Epiktet fordum sagde
til de unge Filosoffer: »Kjerer jer ikke om Pøbelens Grim!
Bliver eder selv stedse lige, og den vil snart beundre, hvad den
nys udpeeb!« thi Sammenligningerne havde dels paa begge Si
der været saare formastelige, og dels havde Haabet været meget
for sangvinsk. — Nei, han troede snarere, en anden Nyhed vil
snart afløse denne, og naar de faae afleet, tie de. Han havde
Ret, men ei, som han ønskede. De glemte ham ofte, men naar
de ei havde andet at spotte over, var han det samme for dem,
som Holbergs Komoedier for Theatret. De tie vist, naar de faae
afleet, men de rette Kjøbenhavneres Latter og Liv endes paa
engang, og vist nok, skulde de belee alle deres egne Latterlig
heder, var Livet endda meget for kort. — Jeg vil nu blot lægge
til — for at have alt om dette Huus paa eet Sted —, at der i
den sidste Tiid — som dog overskrider 1802sGrændser — op
stod nogle ynkende Væsner, dem Grundtvig maatte anseet for
dobbelt spottende, dersom deres Forstands Masse — Man kal
der jo ogsaa en Flue et Dyr — [ei] var ham for vel bekjendt der
til.
Efter nu saalænge at have betragtet Grundtvig som gandske
passiv, er det vel Tiid ogsaa at beskue ham som aktiv — thi han
var i visse Maader et Deponens —. Han greb — i Foraaret 1801
— med de andre Studenter til Vaaben. — Her erindrer Jeg mig
følgende Vers af en gammel Bond[e]vise:
Der var engang en Hare,
Den vænte sig til Fare,
Thi den vild’ op i Herrefærd
Og stride med Kong Valdemar,
Den ædelbaarne Herre.
Dog være dette uden al Applikasjon! — Imidlertid var denne
Vaabenleeg Skyld i, at Grundtvig — i April — ei blev erklæret
uden h. ill. for Mathematik og Astronomi, dog da Risbrigh 1
sagde, han var laudabilis præ cæteris, og da Bugge 2 og Gamborg 3
paa præet nær sagde det samme, saa havde han Stemmefleerhe
den for sig og blev laudabilis.
Uden at lade sig forhindre af de vedvarende krigerske Øvel
ser, Minervas Sønner foretoge sig, — reiste han hjem. — Dog,
kjære Læser! — om Nogen, som Jeg ei haaber, faaer dette at see,
1 Professor i Filosofi. 2 Professor i Astronomi. 3 Professor i Filosofi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
