Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Gmndtvigs Dagbøger
23
ei gjøre ved; nei havde han vidst at benytte den Omgang, han
nød, kunde han virkelig blevet en Dreng i den fine Verden. —
Selv gav man ham Vaaben i Hænderne ; naar han blot vilde
givet Agt paa de Dask, han den ene Dag fik, ville han — da det
gjerne var loci communes 1 — den følgende kunne anbragt dem
til sine Læreres og Lærerinders Tryllelse. Dog at tåge Vittig
heder paa Borg syntes ham et Notarialbeviis paa Dumhed, og
at laane uvittige Grovheder og give dem igjen ligesom til Gjen
gjeld for Maden, han nød, forekom ham ei allene dumt, men og
slet, da han troede, den, der er fordømt til at leve af Velgjernin
ger, maa fornegte sig selv.
Alt dette gjorde, at Grundtvig blev den, han var. — Kun een
Ting forandrede han, han fik saadanne Klæder, at han — efter
sin Stand — ei hehøve[de] at skamme sig. — Nei, i Henseende
til Komplimenter, der var det ligesaa galt. — Grundtvig var vel
født og opdraget paa Landet, men Naturen — maaskee tillige
tidlig Læsen om Pavers Tøffelkys etc. — havde gjort ham til
deres afsagte Fiende. — I Aarhus havde han ofte ærgret sig over
at være nødt til at tåge Hatten af for enhver velklædt Nar, eller
i det hele for gandske Übekjendte. — Han glædede sig over, at
sligt ei brugtes i Hovedstaden, og han glædede sig end mere
ved at høre, Omgangen i Husene var ligesaa fornuftig og kompli
mentfri, og at man der kun brugte et almindeligt Buk — og i
det høieste et Haandkys for Vertinden — istedet for alle de spe
sielle Rygkrumninger, Fodskravninger, eller Strækkelser, og
Poteslikninger. Men hvor fandt han sig ikke skuffet? Han har
gjort den — som han troer — rigtige Bemærkning, at hvor liden
Priis de kjøbenhavnske Damer end sætte paa et Menneske, fordre
de dog — naar de nødes at taale ham i deres Selskab, den høieste
Opmærksomhed af ham, den de dog vil have Ret til at besvare
med Haan. — Det er den in immodicum 2 potenserte Forfænge
lighed. — Grundtvig kan frembyde sig selv som Exempel; Han
er overbeviist om, at [skjønt] de Damer, vrede Guder stundum
lode ham være under Loft med, foragtede ham, gaves ham dog
saadanne Prædikater for sin Uagtsomhed, der kun passede
paa et Subjekt, der tilsidesatte de almindeligste Beviser paa Høf
lighed og manglede selv Begreb om, hvad man kalder Leve
maade. — Desuagtet blev Grundtvig ei bedre. Paa den skamme
ligste Maade fordreiede han den — ellers rigtig nok sande Sæt
ning — : Man bør stedse ligne sig selv. —Ei troerJeg, han var gal
13 : almindelige Talcmaader. 2a : umaadelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
