Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
52
Værn. Den hindrer, at Ingen af hine, hvis Lyksalighed staar paa
Spil, skal komme ind i Statsstyrernes hellige Vange, skue deres
Anlæg og overbevise sig om, enten Landets Misbænk opklækker
Vexter, der kunne befordre det heles Vel, eller blot Tulipaner
og andre blot for Øiet behagelige, der kun skulde tjene til at
bedrage Folket, indbilde dem, at Regieringen er landsfaderlig,
og faae det til at købe denne Flitterstads for alt, hvad det ved
suur Sveed og Møie erhvervede. — Hvorledes kan man nu un
der saadanne Omstændigheder have grundet Haab om en Re
form, der har Staternes sande Beste til første Maal? Hvorledes
tør man vente, at Monarkerne skulle komme til at betragte hele
Nasjonen, heel og enkelt, ei som Middel men Øiemed? —
Er der end stundum en Suveræn, der med den oprigtige
Villie at giøre sit Land lykkelig besidder den sjeldne Kraft at
kunne stille sig i Spidsen for alle Regierings Forretninger og
selv tåge virksom Deel deri, er der end stundum paa Tronen
En Mand, der søger at ligne en Frederich den Eeneste, da møde
ham dog saa mange Vanskeligheder, at selv den længste Leve
alder ei forslaaer til at overvinde de halve, og naar nu en saa
dan døer, og naar — i Følge den skændige Arveret — et Barn
eller en Uduelig, eller en Vellystling kommer paa Tronen, O ! !
Hvor faa Aar behøves der da ikke til at kuldkaste alt det gode,
den forrige virkede, til igien at befæste hin ulykkelige Slagbom,
og hvad vandtes da i det hele ved den menneskevenlige Regents
Bestræbelser? intet næsten uden det, at Aristokraterne lære mere
listig at lægge deres Planer, mere agtsom at værge for deres
Fortrin. — Nei, først da, naar en Række af to tre gode Monar
ker har bevirket en almindelig Oplysning mellem et Folk, en
saadan Oplysning, der lærer Folket at skjønne paa sit eget Vel,
at ære den gode Regent, give ham nyttige Vink og befordre
hans Planer, samt være istand til at udelukke fra Arvefølgen,
eller afsætte, den Uduelige, uden derfor at udsætte sig for Anar
kiets Rædsler. — Først da vil Regenterne lære at agte sine Un
dersaatter, at giøre sig duelige til at staae i deres Spidse, at an
vende deres hele Kraft paa at giøre dem lykkelige. — Først da
ville Aristokraterne — i dette Ords slette Bemærkelse — for
svinde. —
Übegrændset Frihed er ligesaa umulig i en Stat som uønske
lig, thi da hørte Staten op at være Stat. Fuldkommen Lighed er
en Sjimære ; — men Frihed til at benytte sine Evner, uden at
giøre Indgreb i andres fuldkomne Rettigheder, Frihed til at
giøre, hvad der ei strider mod Moralens eller de borgerlige for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
