Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
53
nuftige Love, — den er ønskelig. — En saadan Lighed, at ingen
Borger arver Prærogativer, men blot ved sine høiere Sjels For
trin, ved sin fortjente Stilling i Staten, ved sine spesielle Fortje
nester faar Ret til udmærket Agtelse. — Saadanne Aristokrater
skulle kun da existere. —
Vel sandt, at selv den beste Regent, de beste Love, den
høieste Grad af Oplysning ei kunne hindre, at jo den Rigere
fik et vist Fortrin for den Fattigere, men dette vilde da ei blive
af samme slags som nu. — Den Rige vilde ei som nu kunne —
blot ved sin Rigdom — skaffe Regieringens Autorisasjon paa at
nyde udmærket Agtelse hos alle sine Medborgere, nei, havde
han ingen andre Fortrin end det tilfældige at være begunstiget
af Rigdomsguden, da vilde han kun nyde udvortes høi Agtelse
af dem, der stode i et umiddelbart Forhold til ham, og Monar
ken vilde kunde sætte Skranker for dette Forholds Udvidelse,
dels ved af en Statskasse at aabne et Laan, — En Idee der,
skiønt ufuldkommen, er realiseret hos os ved Kreditkassen, —
og han kunde ved en fornuftig Lov giøre det umuligt for Rig
mænd at kiøbe deres Medmennesker, og derved tiltvinge sig en
Vigtighed i Selskabet, intet uden deres Penge hjemlede dem
Ret til. —
For at befordre dette kunne man enten indføre en Odelsret
lig den norske, eller en anden Indretning, hvis en kunde opfin
des, der forbandt hins Fordele med Frihed for dens Mangler og
skadelige Følger, skiønt disse vel tildels ville ophæve sig selv,
naar Oplysningen steeg, og en Lov gjorde nogle nærmere Be
stemmelser. — Heraf ville endnu flyde en stor Fordeel, denne
nemlig, at de, der som Raadgivere omgave Tronen, ville have
fælles, — eller i det mindste aldrig modsat — Interesse med en
hver Jordeeier i det smaae, thi det er virkelig formeget at fordre
af en Mand, der selv eier Herregaarde, at han skulle befordre
Bøndernes Vel paa sin egen Bekostning. En enkelt Bernstorf
gives, men at omringe Tronen med lutter slige er umuligt. —
Et saadant Monarkie vilde — efter mine Tanker — være langt
ønskeligere end selv den skiønnest indrettede Republik. —
Vel sandt, Repræsentasjons Systemet har mange gode Sider
at betragtes fra, naar man seer det som et heelt; men analyserer
rnan# det i sine enkelte Dele, da turde vel møde Vanskeligheder,
der ei let hæves. — Den vigtigste er ved Valget af Repræsentan
terne, thi hvorledes skulde det gaae til, at Privatinteresse ei
fandt det muligt at blande sig i Spillet, og saasandt dette ikke
kunde forebygges, ligge paa engang hermed alle de skiønne. . . , .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
