Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
56
Jeg mig) K — Borttager man nu — af de beste Romaner —,
hvad der tilhører Digteren, da undre Vi os over, at Bogen kunde
interessere os. — Er det saa ved en historisk Fortælling? Nei,
der finder Læseren sig i en nye Verden. Han skuer en ny, men
en virkelig Existents — ikke en, som blot er tænkt —, fremvir
ket af forskjellig Gudelære, Love og Sæder; men derfor behøver
hans Aand ikke at svæve uden for hans Legeme, thi han er mel
lem Mennesker, mellem sine Brødre. De have blot en anden
Kolorit end han, som yder ham Stof til de mest skjærpende For
standsøvelser. —
26 [Maj]. Men — kan man sige — alt dette gjør jo Historien,
og hvortil da historiske Fortællinger? — Vist nok er det Histo
rien, der er Grundlaget for dem, men ere de, hvad de bør være
have de et stort Fortrin for de almindelige Historier. Disse gaae
— som oftest — frem i kronologisk Orden. Gjenstænderne blive
derved saamange, [at] de splitte Opmærksomheden ad. De kje
de, thi naar man har faaet Begyndelsen af [en] Mands Liv eller
en Begivenhed, da nødes man til at gjennemlæse — især naar
Bogen er registerløs — mange uvedkommende og — i det Øie
bhk — kjedsomme Ting, før man atter naar Fortsættelsen af
Mandens Liv, eller Begivenhedernes Følger. — Lægger man her
til, at Historikernes Sprog ofte er intet mindre end blomstrende,
da vil man let indsee den historiske Fortællings Fortrin, thi
alle dannede Læsere ere derfor ikke Venner af dyb historisk
Grandskning.
Saaledes tilstaaer Jeg da gjerne, at den h: F: hverken er Ro
man eller Historie, men noget af begge; men dette anseer Jeg
ei for en Feil, men for en Fuldkommenhed. Den laaner Karak
terer og — saavidt det harmonerer med dens individuelle Plan
— Kjendsgjerninger af Historien. Den laaner Romanens blom
strende Sprog, overraskende Lignelser, frapperende Kombina
sjoner og Katastrofer. Ligesom Steffens siger, at Gothe sammen
satte den Existents, han forsonede sig med, af de enkelte ædle
Træk, der fandtes hos forskjellige Individer, saaledes tør Jeg
paastaae, at den h: F:, naar den er, hvad den bør være, foreener
Romanens og Historiens Skjønheder uden at have deres Ufuld
kommenheder. —
Til dette Skilderi svare vist nok hverken Vielands Agathon,
eller — om Jeg husker ret, thi længe læste Jeg den ei — Mar
montels Belisar. — Men har ikke Vieland selv erklæret hin for
" Senere mdskudt Bemærkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
