Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
55
Fortælling beretter, saa tør Jeg dog sige, det kunde været Til
fældet, og Jeg smigrer mig med ei at have ladet de virkelig
historiske Personer, som her optræde, handle anderledes, end
den Karakteer, Aarbøgerne tillægger dem, hjemler mig Ret til.
— Dette er jo nok i en Fortælling, der blot skal have Sandsyn
lighed, ikke Sandhed. —
Men _ kunde man sige — hvorfor skrive saadanne opdigte
de Fortællinger? De have jo intet Fortrin for Romaner, og
mangle det Fortrin, disse have, at kunne skildre vor Tidsalders
Mennesker, der maa have langt mere Interesse end en længst
svunden Olds. — Det er jo et Slags Tvetuller, hverken Historie
eller Roman, noget af begge. —
Alt dette indrømmer Jeg, dels i sit hele Omfang, dels saavidt
Jeg kan. — Gjerne tilstaaer Jeg, at Samlevendes Skildring be
hager Hoben af Læsere meer end Fortidens, men skulde det
samme være Tilfældet med den beste Del af Læserne? Overbe
viistes Jeg derom, skulde Jeg vist aldrig oftere hvæsse — eller
hvæsse lade — min Pen til Frembringelse af slige Hermafrodi
ter, men denne Sætnings Sandhed eller Falskhed beroer paa
Grunden, af hvilken Nutidens — mere end Fortidens — Skil
dring interesserer. — Nytten ville Vi for sine Aarsagers Skyld
tie med. —
Og hvad er nu Grunden? Vistnok ikke, at Vi see vore egne
Daarligheder stillede i et latterligt Lys, men — efter mine Tan
ker — netop det modsatte, at Vi kunne lade Tankerne mynstre
vore Bekjendtere — endog saakaldte Venner — og blandt dem
opdage Orignalerne til de aftrykte Kopier, samt at Vi kunne lee
enten over vore Under- eller Overmænds Sæder uden at betæn
ke, de ere Standens meer end Menneskenes. Disse Folk ville
derfor vist ikke ynde Malerier af Oldtiden, med mindre Perso
nerne og Gjenstænderne vare — at Jeg skal bruge et i slige Til
fælde meget gjængst Udtryk — yderlig naragtige. — Ligesaa
vist vilde Jeg nok gjøre dannede Læsere en saare slet Kompli
ment ved at anvise dem Plads i denne Klasse. —
Men det er ikke nok at vise Grunden til Romanernes Inter
esse som uædel. Jeg bør ogsaa vise, at en ikke lignende Grund
kan hos den dannede Læser vække Interesse for dem, thi ellers
gjaldt jo samme Indvending. —
Naar en Roman skal due noget, da maa den ei indeholde an
det end Hverdags Ting, der blot skulle frappere ved Kombina
sjonen, thi det er dog nok omtrent det, de høie æsthetiske Filo
sofer vil, med hvad de kalder dyb Natur Anskuelse (her forløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
