Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
66
Stille ved Jeg intet bedre end at gjennemløbe i Tanken de sid
ste halvfjerdehundrede Dage. —
Ved Aarets Begyndelse var Jeg ogsaa i Torkilstrup og forlod
kun Falster paa faa — men alt for idfulde Dage for at tilbringe
det øvrige af Vintren her. — Jeg blev her indtil i April, og i
denne lange Tid udrettede Jeg egentlig intet, som tydelig nok
fremlyser af min Dagbog, hvis Blade Jeg nu harmende vender,
men søger næsten ganske forgjeves andet end dem som Bevis
for, at Jeg ey bortsov baade Dag og Nat. — Dog aldeles unyt
tigt kan Jeg ey kalde mit Ophold her. — Blant meget Slet læ
ste Jeg dog noget Godt, og — om Jeg tør kalde det en Vinding
— mine Manérer bleve den finere Verdens lidet mindre ulige,
end de forhen vare. —
I April reyste Jeg til Udby, og, Jeg skammer Mig ved, ey at
tilstaae det, men ved at erkjende det for Sandhed — kjedede
Mig hos mine gode Forældre ; fordi her ey fandtes det mindste
af hin Adspredelse, hin muntre Konversasjon og tiddræbende
Morskab, Jeg var bleven vant til. — Dog — for ey at gjøre Mig
selv Uret — en Ting, man sjelden fristes til, og som Jeg efter
Kjenderes Dom skal være alt for utilbøyelig til, — mere end
fjorten Dage vare ey henrundne, før Jeg fandt Mig selv igjen.—
Jeg bluedes ved at have bortødslet en Tid, der maaske udgjør
en saare betydelig Del af mit Jordliv, og tog glad fat paa alvor
lige Sysler. —
Fædrelandets Historie var stedse min Kjephest, naar ikke
Pligtforretninger hindrede eller Adspredelser bedøvede Mig.
Med lokkende Stemme kaldte den Mig atter, og Knud — den
saakaldte — Store blev Gjenstanden for min ivrige Opmærk
somhed. Jeg harmedes over at se denne feyge Usling, der lagde
Grunden til mit Fødelands Trældom, og besmittede sit daglige
Liv. ved nedrige Grusomheder, prange med et Navn, som burde
bevares til Hine Faa, der søgte at handle ham modsat. — Egent
lig var Planen til dette Arbeyde undfangen paa Falster, men
det gik dermed som med flere sammesteds skete Undfangelser,
for Ledighed havde Jeg ey Tid til engang ret at begynde paa
dens Udførelse.
Saavidt mine Evner og saare indskrænkede Hjelpemidler til
lode, arbeyde[de] Jeg fort, men indsaae snart, mit Arbeyde slet
intet Værd kunde erholde, hvis Jeg ikke nogen Tid opholdt
Mig i Hovedstaden, og — denne Tanke skrækkedes Jeg for og
lod staae dybt i Baggrunden — lærte vor Oldtids Tungemaal.
Nu lagde Jeg Afhandlingen om Knud tilside, og skrev en For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
