Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
89
tænke, skønt det er Os Alle übekendt? Ja, selv naar Jeg forlader
den almindelige Anskuelse af min Stilling, naar Jeg ikke læn
ger betragter Mig selv blot som Menneske, men som det iso
lerte Menneske, Jeg synes at være: Kort, naar Jeg ogsaa ser
Mig selv lidende og handlende som Individ, kan Jeg da ikke
opdage mange behagelige Sider, tør Jeg da ønske, min Bane
havde taget en anden Retning?
Hvilke Forandringer — ydre og indre — ere foregaaede med
(Med) mig, siden, og formedelst, mit Komme hid? — Da Jeg kom
hertil, bestod min Glæde i at glimre med min Smule Vittighed
og misbruge den til übeføjet Satire, at kunne prale med mine
overfladiske Kundskaber, at læse og skrive i det glade Haab at
vorde berømt Skribent. Alle andre Glæder, der have sit Ud
spring fra Hjertet og dets ømmere Følelser, vare mig ukendte;
Jeg troede at mangle Stoffet til dem, og var glad derover, fordi
Mig syntes, de kaldte Mig bort fra min hæderlige, glimrende
Løbebane. — Kærlighed syntes Mig en Narrestreg, og Jeg
mente, Ingen uden svaghovede Folk kunde have denne Følelse
i nogen Grad. — Jeg ønskede Giftermaal blot for Selskabs og
Kønsdriftens Skyld, og Jeg kunde uden Vaand[e] tænke Mig
skilt ved den, der saaledes var blevet min Mage, ja Jeg var
endog undertiden forvoven nok til at ønske det for at faa For
andring. — Naar Jeg i mine Fremtids Drømme kom til den
Punkt, da Jeg som Embedsmand skulde leve stille mellem
Kone og Børn, da var Jeg utilfreds. Jeg havde intet Begreb om
huslig Lyksalighed, og Jeg troede, Kedsomhed vilde dræbe Mig,
dersom Jeg i en saadan Stilling skulde savne Bøger og Om
gang med Videnskabsmænd. — Kort, min Lykke var afhæn
gig af min Formue og mit Levested. —
Jeg kom her. Jeg læste i den hulde Kvindes Øje, og hvad var
al Verdens Bøger mod det? Hvad kunde Jeg i dem faa at vide,
der var Mig saa kært, som Synet af hendes paa Mig med Øm
hed hvilende Blik? Hvad var Læsning og Tale mod taus Stirren
paa den Hulde? det som den matte Lampe er mod den straa
lende Sol.
Hvad var min højeste Triumf selv som Forfatteres Ypperste,
mod et sagte Tryk af hendes Haand, ved hvilket hver min
Gliedel [?] l bævede af Fryd, ved hvilket en Himmel af Salighed
1 I Haandskriftet synes der at staa saaledes. Maaske er Gliedel en Germanisme
for Le de mod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
