Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
103
at det der skulde være lettere end her, er aldeles urimeligt, da
det ophæver Begrebet om Moralitet. — Dersom Mennesket efter
Døden erholder renere Anskuelse af Lyksalighed, og vinder ved
at befries fra Legemet, da maa Fristelserne, der omgive ham,
Vanskelighederne, han har at bekæmpe, vokse i samme For
hold; thi det indsees lettelig, at naar paa Dydens Side var lutter
Fordel og Skønhed, paa Lastens derimod lutter Tab og Hæs
lighed, da ophører Begrebet om Kamp, da fulgte Mennesket
ved at være dydig de samme Motiver, Han her fulgte i at være
lastefuld, da var ingen Sindsforandring, men kun en Ombyt
ning af Navne.
Er det nu vist, at Menneskets Forbedring maatte være ligesaa
vanskelig hisset som her, da er der slet ingen Grund til at for
mode, den vilde have Sted. —
End mere, Ulyksaligheden skal beståa i Bevidstheden af at
have selv forspildt en højere Lyksalighed. —
Jeg maa tilstaa, at De, der bestandig skrige paa Moralitet,
have her været saare konsekvente. — Evigheden var dem en
Torn i Øjet, fordi den fødte Forestillingen om Belønninger og
Straffe, da De vilde have Dyden udøvet allene for sin egen
Skyld. Derfor ophævede De Straffen, og sagde saaledes til
Menneskene : I bør være dydige, thi det er Eders praktiske For
nufts Bud ; men I skulle ikke være det af Frygt for Straf, thi
var I end ugudelige her, kunne I dog i al Fald omvende Eder
hisset. — Hvem der kender noget til det sandselige, kortsynede
Menneske, der for at følge sine Lyster saa gerne opsætter Om
vendelsen til Dødens Nærmelse, indser lettelig, hvilken Støtte
for Umoralitet og syndig Sikkerhed, Moralisterne her oprejste.
— Uden giftig Satire paa Menneskets Natur tør Jeg dristig paa
staa, at af 1000 fulgte de 999 den lokkende Synd, naar De kun
de haabe, efter at have tømt Glædernes Bæger til Bunden,
endnu paa hin Side Graven at vorde lykkelige. Naar beregner
Mennesket, naar Han higer efter Nydelse, Aar, var det end
Millioner, Grader, vare de end af et Mellemrum som fra Jorden
til Himmelen? Se Vi da ikke daglig, hvorledes de med Glædens
Udtryk i Deres Aasyn styrte sig i Lastens Svælg, skønt de med
saa temmelig Vished vide, at de der begrave deres Formue,
Sundhed og Liv, Ting der ligge dem saa meget nærmere og
have langt større Vigtighed for dem.
[Septbr 9.]
Men sker dette virkelig, fordi De sætte Nydelsen over Tabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
