Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
112
det først sildigere, Jeg begyndte at se Poesi og gamle Norden
fra en højere Synspunkt. Dog udkastede Jeg dengang en triviel
forstandig Plan til et Sørgespil, som skulde hede Sigurd Fof
nisbane. —
Paa denne Tid omtrent indtraf min Fortælleperiode, da Jeg
vilde forvandle hele gamle Norden til historiske Fortællinger, og
da havde Jeg rigtig nok ogsaa Øje paa dette Stof, men til Lykke
blev det her ved en løselig Tanke, som desværre med saa man
ge andre ej var Tilfældet. —
I Anledning af Fortællingen Aslaug kom Jeg rigtig nok i
Berørelse med det, og læste ogsaa lidet af Volsunga, men, i Føl
ge min indskrænkede Tendents, kun Aslaugs Barndomshistorie,
og Jeg undgik forsigtig al Hentydning paa Sigurd, som striden
de mod Tidsregningen.
Nu kom Jeg hid, hvor mit ny Liv begyndte, hvor mit Øje
aabnedes for Kærlighedens Helligdomme, hvorved det skærpe
des til at beskue Poesiens Underværker og Oldtiden, disses Ur
type i Tiden. Men længe trællede Jeg i Templets Forgaarde,
uden engang at turde med Øjet søge de skinne[n]de Keruber,
thi selv Tanken om dem fremstillede Mig kun den himmelske
Skønhed, Jeg var fordømt til aldrig at nyde. — Jeg havde Sands
for Poesien; men de ulykkelige Baand, der fængslede Mig til
Virkelighedens poetiske Genstand, tillode Mig ikke, i en højere
Tilværelse at nyde, hvad Jeg dog stedse her maatte savne. —
Ølenslæger skrev Vaulundurs Saga, og den gjorde et dybt
Indtryk paa Mig; men den samme Modløshed, den samme
fulde Sluttelse til een Genstand hindrede Mig endnu fra at an
tage indvortes en aktiv Form, og den bestandige Veksel af øje
bliklig Beruselse og Maaneders Fortvivlelse gjorde Mig ganske
uskikket til at gaa ene i Ideernes Verden.
Efterhaanden kom Jeg saavidt, at Jeg turde være Mig den
Sandhed bevidst: Virkeligheden har ingen Glæde for Mig. —
Jeg læste Fichtes skønne Bog om Menneskets Bestemmelse,
Schillers de herlige Dramer, og dybe Spekulasjoner. Jeg forlod
Livet med Schelling i hans Bruno. — Nu stod Jeg paa en
Punkt, hvor kun eet Stød behøvedes til at drive Mig frem til
Nordens Oldtid, lade Mig omfatte den med samme Kærlighed,
som Jeg stedse følte for den, og med et lysere Blik. — Stødet var
en Bearbejdelse af det eddiske Dig[t] Skirners Rej se, der stod
indrykket i Majheftet af Rahbeks Minerva 1806. — Ved min
uvilkaarlige Harme over dette Produkt, lærte Jeg først ret at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
