Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lidet om Sangene i Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangene i Edda
121
skaber fortiene Agtelse, og indrykket i et saa meget læst, og
med Rette yndet Tidsskrift, kunde volde, ved at udlokke flere
paa denne ligesaa jevne, som vildfarende Vei.
Det synes næsten, som Forfatteren ei ret er enig med sig selv
om Synspunkten, hvorfra han ønsker sit Arbeide betragtet, thi
skiøndt han siger sig, at ville udfylde den gamle Skyggeridsning,
og indbringe mere Lys og Eenhed i Fortællingen, paastaaer han
dog, det er ingen Kopi, men blot et Maleri af Oldtiden. Det be
roer her ganske paa Begrebet om Ordet: Kopi; men for ei at
efterlade Noget, vil jeg, efter at have betragtet det som en Bear
beidelse af Digtet: Skirners Reise, tilføie et Par Ord om det
som et blot Oldtidsmaleri.
Naar man stiger ned fra den høiere Standpunkt, er Skirners
Reise et af dem blandt Eddas Digte, der mindst trængte til en
Udfyldning, da det træder frem som et sluttet Heelt, og bestemt
angiver Aarsagen til, Omstændighederne ved, og Udfaldet af
Reisen. Tilsætningerne, det har faaet, ville neppe give det mere
Interesse, uden for dem, der ere saa vante til Romanintriger,
at de endog ville gienfinde dem blandt Guderne, og man maa
ikke saa ganske troe Forfatteren, naar han siger, ei at have
digtet noget derind, som jo stemmer overeens med Personernes
Karakter, og Fabelalderens Kostume. Intet var lettere end at
godtgiøre dette, men da jeg siden maa omhandle netop disse
Tilsætninger, vil jeg undgaae Gientagelse, og blot her betragte de
Forandringer, Digtet har maattet lide, saavel i udvortes, som
indvortes Bygning, for at udfinde Resultatet, om det derved er
blevet skiønnere, lysere, og mere eens med sig selv. Det sidste
angiver Hr. M. selv som sit Maal, og hans Forbindtlighed til at
give noget Skiønnere for, hvad han bortkastede, vil neppe No
gen drage i Tvivl.
Forandringerne i Digtets Indhold ere foruden nogle mindre
betydelige :
Udeladelsen af Skirners Tale til Hesten, og Digtets Slutning.
Benyttelsen af en Tryllestav og et usynligt Tryllespeil, istæ
den for Trudslerne i Digtet, til at forandre Gerdas Sind.
Denne sidstnævnte Forandring har Forfatteren havt i Tan
ker, naar han ei tvivler paa, at jo den skiønsomme Kiænder vil
bifalde den Maade, hvorpaa han forklarer og hæver Gerdas
Vægring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
