Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
Hierter, paa det de med alle de Hellige kunde begribe, hvilket
der er det Brede og Lange, og Høie og Dybe, at de kunde kien
de den Christi Kierlighed, der overgaaer al Kundskab og op
fyldes til al Guds Fylde.
Det andet Spørgsmaal besvarer Jesu Lære saaledes : Ved sta
digt Hensyn paa det Evige, og ved Lydighed mod Moralloven,
som Mennesket ved sit Fald underkastede sig, kan han ene
gienvinde den tabte Salighed. Men da Mennesket kun skabtes
for at stige fra Begreb til Individ, mangler han Kraft til at op
fylde den Lov, der ei stemmer med hans hele Væsen. Derfor
nedsendte Gud sin Søn, at han først skulde udslukke ved sin
Tilblivelse som Menneske, Fiendskabet mellem Jorden og Him
melen, at han med sit hellige Blod skulde aftvætte det Endeliges
Ureenhed, skaffe os Adgang til Faderen, og ved sin frivillige
Død opfylde Loven. Naar det Endelige skulde reddes fra Under
gang, maatte det Evige øiebliklig give Slip paa sin Evighed.
Jesus maatte bane Veien giennem Døden til Livet, for at Men
neskene kunne gaae derpaa. Han maatte ligesom udrive Scep
teret af Plutos Haand, og udtørre de stygiske Vande, at de ei
længere kunde indslutte de Døde. Her have vi Sandsen af My
then om Christi Nedfart til Helvede. — Nu staaer da Menne
sket atter i Forbindelse med det Evige. Poesiens Verden har
faaet Realitet, og er blevet knyttet til Existencen, der som Philo
sophiens Virkekreds, er blevet et betydende Ziffer i Approxima
tionens Tabel 1. Poesiens og Philosophiens Identitet fremtræder
i Jesu Læres Hovedbud : elsk Gud over alle Ting, og din Næste
som dig selv ! og dette erklærede Jesus selv ved at sige : i disse
to Bud indfattes baade Loven og Propheterne. Disse Bud maa
Menneskene, som agte at indgange i det hellige Jerusalem,
der skinner af Guds Herligheds Glands, og pranger med det
fornyede Livets Træe, stedse have for Øine, og da have de Ret
til, uagtet deres Feil, at nedknæle med et fast Haab for den
Naadestoel, som Herren fremsatte for Troen i Christi Blod.
En Gaade er endnu tilbage, og fordrer saa meget mere Om
tale, som den synes mindst tilfredsstillende løst af den christe
lige Religion. Dens Gienstand er: de Ondes Skiæbne efter
Døden 2.
Foreløbig maa vi anmærke, at denne er ikke Tilværelsens,
og kan derfor egentlig ei fordres løst af Religionen.
Syndens Mulighed var ligesaa nødvendig som Friheden, og
1 Her sætter Fallesen med nogen Grund et (?). 2 Jfr. ovenfor Side 101—105.
147 10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
