Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
146
En Sammenstilling af Hovedideerne i Jesu Lære vil tydelig
giøre dette. Jesus gik ud fra den af alle Religioner erkiendte
Sætning, at Menneskene havde mistet deres første Ypperlighed,
og levede i Fiendskab med det Evige, hvorfra de havde løsrevet
sig. Han lærte, at denne Tilstand var fælles for Adams hele
Slægt, og herved opstaaer Arvesyndens rene Begreb. Han lærte,
at Mennesket ei ved egen Kraft kunde hæve sig til det forlorne
Standpunkt, i det han sagde: »Ingen kiender Faderen, uden
Sønnen, og den som Sønnen det vil aabenbare.« Paulus udtryk
ker samme Tanke med mere Bestemthed, naar han siger: »det
naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand
til,« samt: » Ingen kiender det som er i Gud uden Guds Aand.«
Philosophiens Bestræbelse at vorde Religion, og de sørgelige
Følger af samme finde vi malet med de stærkeste Farver i det
første Kapitel af Brevet til Romerne.
Saaledes var den første Gaade løst, i det et Lys opgik over
Menneskets Stilling. Granden var viist, hvi Naturen ligger i en
evig Strid, hvi Moralloven ei kan virke med Nødvendighed, da
den ikke væsentlig hører til Tilværelsen, men blev kun betin
get nødvendig ved Menneskets Fald. Rom. ste og 7de. Nu saaes,
hvi Menneskene havde en uudslettelig Ahnelse af det Evige,
uden dog at kunne slutte sig til det.
En Gaade var endnu tilbage, der egentlig giorde Jesu Komme
nødvendig for os, og hvis Løsning egentlig maatte udgiøre Re
ligionen. Er Gienforening med det Evige mulig, og hvorledes?
Dette er Gaaden.
Det første Spørgsmaal besvarede Jesus saare ofte med den
fuldeste Bestemthed, og det er derfor nok at henvise til det saa
bekiendte og tydelige Udsagn Joh. 3, 16. og 17.\ men at den
christelige Religion virkelig fremsætter det samme Begreb om
denne Gienforening, som vi have antaget, fremlyser vel klart
saavel af det ofte mistydede Sted Rom. 8, 19-25. som af Eph.
1,9-10. hvor det hedder: »efter sin velbehagelige Beslutning
kundgiorde han os sin hemmelige Villie, ved en Huusholdning
i Tidernes Fylde at indslutte Alt, det i Himlene og det paa Jor
den, i Christo som i eet Hovedbegreb.« Følelsen af denne Gien
forenings høie Salighed, og dens Ypperlighed frem for al Jor
dens Viisdom var det, som fyldte Paulus med glødende Andagt,
da han bøiede sine Knæ for vor Herres Jesu Christi Fader, og
bad, at Christus maatte boe formedelst Troen i hans Brødres
1 » Saa elskede Gud Verden osv. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
