Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
151
i modsat Fald skulle I ei frygte for Straffen, thi vare I end nok
saa laslefulde her, kunne I dog omvende Eder hisset, og der er
det langt lettere, da I ingen Fristelser have til det Onde.
O hvilken Skare af Dydshelte maa ikke denne humane Op
fordring have dannet !
Nu staae de, studsende af Forundring over at Slægten ikke
er rykket nærmere til Fuldkommenhed, da dog derom er dem
bleven sagt saa mange deilige Ting.
Men kiendte de da ikke det sandselige kortsynede Menneske,
der endog, naar han troer en ulyksalig Evighed, for at følge
sine Lyster, saa gierne opsætter Omvendelse til Dødens Nær
melse!
Uden giftig Satire paa Menneskets Natur, tør vi dristig paa
staae, at blandt 1000 fulgte de 999 den lokkende Synd, naar de
kunde haabe, efter her at have tømt Glædernes Bæger til Bun
den, endnu hisset at blive lykkelige. Lettelig lod da Samvittig
hedens Røst sig neddæmpe, og roelige vilde de synge, hvad vi
allerede saa ofte hørte :
»Jeg frygter slet ikke at blive fortabt
Af den som har Vinen og Pigerne skabt.«
Man vil indvende, at Philosopherne aldrig gave de Lasteful
de Haab om saa høi eller stor Lyksalighed, som de Dydige.
Men beregner vel det efter Nydelse higende Menneske Aar, var
det end Millioner — Grader, vare de end af et Mellemrum som
fra Jorden til Himmelen? See vi da ikke daglig, at de med Glæ
dens Udtryk i deres Aasyn styrte sig i Lastens aabne Svælg,
skiønt de med temmelig Sikkerhed kunne formode, at de der
med sig begrave deres Formue, Sundhed og Liv, Ting der ligge
saameget nærmere ved deres Standpunkt. Men, skeer dette, for
di de virkelig sætte Nydelsen over Tabet af disse Ting? Hos
nogle faa Tankeløse kan det maaskee være Tilfældet; men i
Almindelighed vinder Lasten, fordi dens Følger i Livet ei ere
nødvendige, men kunne mueligen undgaaes. Tabe nu de evige
Følger af Lasten ogsaa deres Vished, vorder Resultatet af den
Ugudeliges Liv ikke væsentligt og i Alt forskielligt fra det af
den Gudfrygtiges ; da bortfalder det Eviges hele Indflydelse paa
Moraliteten, og dermed Moraliteten selv, der ei har nogen Reali
tet uden ved stadigt Hensyn paa Hint.
Dersom de Ondes Ulyksalighed i Evigheden skulde bestaae i
Erkiendelsen af den høiere Lyksaligheds Tab, som de Gode ny
de, da synes den at maatte have sin Grund i den skændigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
