Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
152
Misundelse, da de stedse nøde langt mere, end de havde giort sig
værdige til; men hvorledes kan en saadan Last bestaae med
Forbedringen?
Men, det er kun for at illudere, at man har anviist Ulyksalig
heden en saa tvetydig Plads, fordi man nemlig ei vilde have Skin
af at ophæve al Forskiel meliem de Gode og Onde, som man
virkelig giorde ; thi disse maatte for det lavere Trin i Lyksa
lighed finde sig skadesløse ved Erindringen af det glædelige
Liv, de havde ført.
Vel vide vi, man vil indvende, at efter Døden betragter Men
nesket ei Livet eller dets Glæder fra samme Synspunkt, som
her paa Jorden; men denne Gietning mangler al Grund. Just
deri bestaaer de Godes Triumph, at de i Evigheden finde deres
Anskuelse afTiden stadfæstet, at de erkiende Realiteten af deres
Ideer, se Virkeligheden knyttet til den Muelighed, hvori de le
vede. Hvorfor skal nu det Modsatte have Sted hos de Onde?
Fordi, vil man svare, deres Anskuelse var vrang. Men beviser
ikke de Godes rigtigere Anskuelse, at de ogsaa i Livet kunde
havt en saadan, men have modtvillig bortskudt den? Følger
deres Gemyt dem ikke over Graven, da ere de ei længere de
samme Væsner, men følger det dem, maa de ogsaa hisset lukke
Øiet for den rigtigere Anskuelse. Den umiddelbare Følelse af et
sørgeligt Resultat kan lære dem, at deres Gang i Livet var be
regnet paa et ganske andet Maal, end de Gudfrygtiges ; men det
er ikke noget Nyt, det maatte de allerede vide i Livet, men de
vilde ikke have andet Maal, end det, der kunde naaes uden
Opofrelse af deres Glæder. Da de i Livet ei havde Sands for de
høiere Glæder, kunne de ei medbringe nogen anden Forestilling
om Glæde, end den, der passer sig paa hvad de her gave dette
Navn.
Resultatet af denne Undersøgelse bliver da, at Fornuften ei
indseer noget Middel til at forbedre de Ulykkelige paa hin Side
Graven, og at den christelige Religion er enig baade med sig selv
og Fornuften i det den tillægger deres Ulykke Evighed. At Jesus
ei lærte noget bestemtere om de Ondes Skiæbne efter Døden
var nødvendigt ; thi han kom ikke for at tiene de Sunde, men
kun dem, som have Lægedom behov.
Da Jesu Lære forkynder sig som Poesiens og Philosophiens
givne Identitet, maa den nødvendig være et Mysterium, og alle
de, der, forledede af dens Bestanddele ei antage den derfor, maa
fare vild. En Følge heraf var at man troede at kunne reducere
den snart til Poesie, snart til Philosophie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
