Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
160
sig til det, og selv lammer de Vinger, der skulle hæve ham op
i Lysets herlige Egne.
Nu opstaaer Spørgsmaalet: viser det sig, at Mængden blandt
Præsterne erkiender disse vore retmæssige Fordringer?
Det giør os ondt, at vi maa svare paa det bestemteste: Nei!
Mange kunne ikke opfylde en stor Deel af Fordringerne, og
Mange ville ikke. Havde vort Ønske Vægt, som det har Grund
og Vigtighed, da vilde vi her forene det med den ædle Fa He
se ns, at der dog maatte sørges for de theologiske Candidaters
Dueliggiørelse til Prædike-Embedet, og at der maatte tages
strengt Hensyn paa deres moralske Characteer; thi grueligt er
det, at høre Præster, som hverken kunne tale eller skrive dansk,
og som aldrig fik andet Begreb om Dictionen, end det de tydede
sig til hos Qvinctilian, og for længe siden glemte. Forargeligt er
det, at høre Herrens Ord af en bandende Jæger, der kun glem
mer Ederne, saalænge han, utaalmodig nok, maa staae paa det
hellige Sted, eller af en Ryggesløs, af hvis Mund vi uden for
Templet høre raadden Snak og letfærdig Skiemt, eller overho
vedet af en tvetydig Mand.
Langt være det fra os, selv paa fierneste Maade, herved at
ville beskylde Nogen, eller kaste mindste Skygge paa en Stand,
der kan være saa hæderværdig ; men at noget Lignende baade
har været og kan være Tilfældet, nægter vist Ingen.
Dog, vi ville vende tilbage til vor egentlige Hensigt, at charac
terisere Nutidens Prædikemaade. Naar vi undtage de Faa, der
med uddannede Evner forbinde Flid ogNidkiærhed,og forkynde
Jesu hele Lære, da maa vi inddele Præsterne i de dogmatiske
og moralske.
De Dogmatiske foredrage Systemet uden Frugtbarhed for Li
vet, og uden sand Relation til det Evige; thi den der stedse
slaaer omkring sig med Treeenighed, Jesus og hans Forsoning,
almer slet ikke disse Lærdommes høie Betydning. Fra disse
Kirker maa vi blive borte, eller sove.
De moralske Præster stemme deri overeens, at de giennem
hele Aar ængstlig stræbe at undgaae Nævnelsen af det Hellig
ste, som frygtede de for at besmitte det ved uværdigt Selskab ;
men for ikke at blive eensidige, maa vi inddele dem i trende
Klasser :
De der baade mangle Talenter og Virksomhed,
De der mangle een af Delene,
De der have begge.
Hos de Første sove vi ligesaa trygt som hos de Dogmatiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
