Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
159
Præsten overladte, eller Udførelsen af begge, der foraarsager
det? Vi ville see det.
Liturgien inddeler sig selv i den opløftende og undervisende.
Hin kan forene sig med denne, men denne aldrig med hin uden
Skade for begge.
Vi ville betragte dem saaledes som vi konseqvent troe de
burde være, som de under nærværende Lovbestemmelser kunne
være, og som de lade sig tilsyne.
Til Liturgiens undervisende Deel regne vi kun i Almindelig
hed Prædikenen. Thi Taler ved Brudevielser og andre Leilig
heder har et mere indskrænket Maal, og maa, med Hensyn til
Hovedprincipet mere rette sig efter de paagieldende Individers
Tarv; Catechisationen er en Gientagelse og Fortsættelse af
Skoleunderviisningen, der ei her kan komme under Betragt
ning.
Præsten træder frem paa det ophøiede Sted, og vi maa vente
af hans Mund at høre de høie Sandheder, om Menneskets dybe
Trang til Himmelens Veiledning og Trøst, om Guds evige Raad
slutninger til dets Held og Frelse, om Jesu Komme i Tidens
Fylde, og da : om hvad vi, giennemtrængte af varm Kierlighed
til Gud og Jesus, dybt følende med Paulus, det var langt bedre
at fare herfra og være med Herren, bør giøre og undflye for at
kunne tåge Deel i den skeete Forsoning; for at kunne ind
gaae i det himmelske Jerusalem, der ei tør betrædes med be
smittet Fod. Eller vi maa vente at høre, hvorledes vi stedse
kunne vise os som troe Arbeidere i Herrens Viingaard, der ufor
trødne plante og vande, og nedbede Vext fra Gud i det Høie;
uden at tabe Modet, naar de hvinende Storme knække de spæ
de Ranker, hvis modne Druer vi haabede at bringe Herren, som
et velbehageligt Offer. Eller vi maa vorde udrustede med Troens
og Haabets de herlige Vaaben mod Fristelsens Anfald, saa vi
lære, ei at bøie Øret til de onde Lysters lokkende Stemme, eller
skue hen til de tryllende, snart af Guldets Lue glimrende, snart
med Nydelsens flagrende bølgende Klædemon dækkede Gestal
ter, som de opstille for vort Øie.
Dette eller noget Saadant maa vi vente at høre tolket med
værdige Ord, og med den dybe Følelses antændende Ild. Der
for staaer Taleren paa det ophøiede Sted, for at hans Aande
ligesom skulde indgyde os den guddommelige Flamme, hvoraf
hans Indre brænder, og ligesom for beskuelig at vise os, Men
nesket bør staae mellem Jorden og Himmelen, tåge Deel i Li
vet, men med stadigt Hensyn paa det Høiere, saa han ei fæster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
