Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
170
ved at gaae over til Religion, men derved kaster det herligste
Lys paa dens Mysterier, endnu dvæle med at gribe disses høie
Betydning, ’saaledes som den spirede i christelig Oldtid, men
nedtryktes af sandsesløs Rettroenhed, og kun stundum svagt
fremkæmpede sig, indtil den med alt Helligt nys truedes af For
standen med Undergang?
Ville vi ikke erkiende Sandheden af Udsagnet : Bogstaven
ihielslaaer, men Aanden giør levende, fordi dette som Alt, nye
lig misbrugtes, for dermed, om mueligt, at dræbe Aanden selv?
Efter saaledes at have giennemgaaet det Vigtigste af Litur
gien, ville vi kaste et Blik paa det Udvortes ved samme, Præ
sten og Kirken.
Naar Præsten kiender Jesu Religion saaledes, som den kun
giennem de høieste Videnskaber kan blive anskuet, naar han
baade kan og vil tolke den med Fynd, og naar han selv er en
sand moralsk gudfrygtig Mand, da maatte det vel synes lige
gyldigt, i hvilken Dragt han traadte frem; men dog troe vi det
passende, at han i Kirken er udmærket fra alle sine Tilhørere,
af hvad Stand de end ere, og at en Forandring eller Forøgelse
af hans Dragt finder Sted under Nadverens Uddeling. Det sidste
er især et sandseligt Tegn paa, at Religionens og Liturgiens
Kulminationspunkt nu er tilstede.
Hvad der foregaaer i Kirken er vist [nok] detVigtigste, men dog
bør Kirken selv have en fra andre Huse forskiellig Bygnings
maade, ligesom Præsten bør have en for den bestemt Dragt, thi
i Herrens Tempel ville vi være ganske løsrevne fra Hverdags
livet, deels for at kunne hæve os over Tilværelsen, og deels for
at kunne betragte den mere upartisk, naar vi ligesom ere satte
uden for den. Men just fordi begge disse Øiemede skulle opnaaes,
derfor burde Kirken ei blot have en anden, men og en skiøn
nere, mere ophøiet Bygningsmaade, end de almindelige Huse,
saa at dens Architektur kunde være det faste hvilende Billede
paa Poesien, der i den skal udtale sig, og for at vi derved kunne
fremhielpes til *at skue Tilværelsen, ikke oven, men neden
for os.
At dette er langt fra at være saa, veed Enhver, som bemær
kede den synderlige Kontrast mellem Kirkeeiernes høitknei
sende Lader og de faldefærdige Kirker. Paa de fleste Steder har
man nedrevet de ydmyge Kirkelader, maaskee fordi man troe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
