Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
180
Dersom Lyst til Videnskab var almindelig, og der vistes varm
Interesse for hvert siældent Produkt, der fortiente den, da vilde
hiin Paastand være langt vigtigere, end nu, da det Modsatte er
Tilfældet; men dog ville vi lidt nøiere betragte den.
Jeg veed ikke rettere, end at alle ældre Trykkelove ere op
hævede ved Forordningen af 27de Sept. 1799, og uagtet nogle
Punkter i samme maaskee taale en, for Videnskaberne mindre
gunstig, Tydning, troer jeg dog ikke, de ville finde sig synder
lig trykkede af den, især dersom det ved et Kongebud indskiær
pedes Dommeren at holde sig nøie til den, uden nogen Anven
delse af ældre Love*), og naar videnskabelig Anonymitet
tillodes.
Jeg siger med Flid: videnskabelig Anonymitet; thi dermed
behøvede den juridiske jo slet ikke at være forbunden.
Naar enhver Bogtrykker blev, under Tabet af dansk Borger
ret, Skribentens haardeste Straf, tilholden, at opgive Navnet paa
Forfatteren til ethvert Skrift, der sattes under Tiltale, da vilde
neppe i et heelt Aarhundrede det Tilfælde indtræffe, at den
Skyldige undgik Lovens Straf.
Gives derfor ingen anden Grund imod Anonj^miteten, vil
sikkert vor oplyste og liberale Regiering giengive Fædrelandet
sit videnskabelige Palladium 2.
Under den foreslagne eller en lignende Indskrænkning, vilde
den aldrig kunne tillokke Bagvaskelse eller Kaadhed til [at] om
sprede sin giftige eller umodne Sæd ; men i dens Ly vilde man
gen skiøn og duftrig Blomst, der nu ei tør hæve sig fra Jordens
moderlige Skiød, spire og fremvoxe til Fædrelandets Hæder og
Gavn, til Videnskabeligheds Fremme.
O! at de Mænd, der stande Thronen nær, ville hædre sig selv
ved at være Videnskabernes Talsmænd! Sikkert vilde den
Ædle, der klæder Leirekongens Stoel, aabne sit Øre for Muser
nes Bøn, og da skulle deres Navne hos den sildigste Efterslægt
glimre ved Siden af Kristians og Frederiks.
*) Her være det mig tilladt at giøre et Spørgsmaal til Danmarks Lovkyn
dige: hvorvidt kan en Forfatter, efter de giældende Love for Trykkefriheden,
ansees strafskyldig ved at dadle en afdød dansk Konge? Spørgsmaalet er
ikke uvigtigt for Nordens Historie, og sikkert var det at ønske, vi herom havde
en nøiagtig Bestemmelse, hvorved Historieskriveren sikkredes for, imod sin
Villie at paadrage sig Tiltale 1.
1 Dette Spørgsmaal sigter til den strenge Dom, der var overgaaet Gr.s Ven P. N.
Skovgaard, fordi han i sin «Beskrivelse over Bornholm« havde dadlet Frederik
3’s Adfærd mod Ulfeldt. Jfr. A. S. Ørsted : Af mit Liv og miii Tids Historie I. 274,
hvor Grundtvigs Afhandling nævnes. 2 o : Videnskabens hellige Værn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
