Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
181
Men, naar jeg tilstaaer, at Anonymitetens Ophævelse har ska
det og maa nødvendig skade Videnskaberne, i det Skribenten
nødes til en Forsigtighed, der slet ikke er grundet i Sagens Na
tur, og i det den undseelige Yngling savner Ægiden, der ene
kunde beskytte ham i Prøvetiden mod de Pile, der blive saa
rende, naar et kiændt Individ er deres Maal; saa troer jeg der
for ingenlunde, at Litteraturen staaer og falder med den, da det
er en langt høiere Aand, hvis Nærværelse fremdriver, og hvis
Fraværelse standser Presserne, saavidt disse staae i Videnskabe
ligheds Tieneste.
Er det saa, at vort Land er for lidet til at have en egen Litte
ratur, og er denne Videnskabelighedens nødvendige Betingelse,
da maatte man, trods den inderligste Kiærlighed til Danner
sproget, fristes til at afsværge det; men det er ikke saa. Dan
marks Litteratur oplevede ingen Middag, men en Morgenrøde
havde den engang, og da saae man, den kunde være til.
Naar man derfor siger, at den ringe Afsætning er Aarsagen
til Faaheden af de litteraire Producter, da maa det vel forstaaes
saaledes, at Nationen har tabt sit Anlæg til videnskabelig Stem
ning. Der kiøbes dog sikkert nu flere Bøger, end i hiin heldi
gere Epoke, og at Skrifterne af dem, der dannedes i den, og
efter dens Billede, blive uafsatte, er en nødvendig Følge af den
bedre Sandses atter fornyede Slummer.
Læsning er blevet Tidsfordriv, og hvad Under da, at Bøger,
der forudsætte Tænkning og dybere Følelse, og altsaa for hiint
større Øiemeed ere aldeles upassende, afskyes, endnu mere end
— den ny Retskrivning?
Foragt for Modersmaalet, angives ogsaa som Aarsag til Litte
raturens Forfald. Man indseer let, jeg ei heller troer at kunne
underskrive dette, thi var end denne Foragt mere udbredt,
kunde den dog aldrig hindre Skribenten, der føler sit Kald, fra
at skrive i det Sprog, der ene forstodes af Mængden blandt hans
Landsmænd, ei heller disse fra at læse og anskaffe hans Skrif
ter, naar de kun selv vare videnskabelig stemte, og ventede
noget Udbytte.
Ingen troe imidlertid, jeg vil nægte denne Ringeagts Tilvær*),
*) At denne Ringeagt, som, støttende sig paa Sprogets Fattigdom, kan være
ret godt motiveret, fremlyser af følgende Samtale, jeg engang havde med en
vis lærd Philolog: Han. Det danske Sprog er fattigt. Jeg. Saa? Han. Ja, thi
mange tydske Adjectiver kunne ei oversættes uden ved Omskrivning. Jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
