Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
192
underligere, hvi man udskreg, og endnu paa hans Ryg udskri
ger den geniefulde Steffens, der paa sin egen Vei stræbte at
vække Videnskabelighed, og neppe ganske forfeilede sin Hen
sigt.
Enhver Student skal, som bekiændt, ved sin Indskrivelse
blandt de academiske Borgere vælge en Professor til sin privat
Præceptor.
Endskiøndt denne Indretning er saare langt fra Fuldkom
menhed, er det dog deraf klart, at Fortidens Viise fuldelig ind
saae Nødvendigheden af et nærmere Forhold mellem de Stude
rende og deres Lærere. Men, veed ogsaa virkelig enhver af
Kiøbenhavns Professorer, hvilke der have valgt ham til Op
synsmand og Raadgiver? Eller, da denne feilfulde Indretning
maaskee overlæssede Professorerne saaledes, at de gierne saae,
den blev til en Skygge, stræber da hver især at opsøge nogle
talentfulde Ynglinge, som de indgyde Sands for Videnskab,
veilede ved gode Raad, lærerige Samtaler, og Opgaver til
skriftlig Bearbeidelse? Veed den videlystne Unge, at den Pro
fessor, hvis Raad og Veiledning han ønskede, er villig til at
meddele disse, til at giøre end mere, end der forlanges? Er den
Fattige, som higer efter Kundskab, vis paa, uden anden Anbe
faling, at nyde godt af de academiske Stipendier, eller er denne
Forening af Fattigdom og Lyst til Videnskab saa almindelig,
at ikke alle, der sukke under denne dobbelte Trang, kunne
hielpes paa een eller anden Maade? Er det end uundgaaeligt, at
føres bag Lyset i Henseende til Fattigdom, er da det samme
Tilfældet med de Søgendes Flid og Anlæg?
Disse Spørgsmaal er af yderste Vigtighed; men da jeg ingen
lunde vil fornærme, og endnu mindre sige et Ord, jeg ei erkiæn
der for strængeste Sandhed, saa vil jeg end ikke prøve paa, at
besvare dem fyldestgiørende. Kun, hvad jeg veed, vil jeg lige
frem anføre, kun enkelte Vink vil jeg give til Kyndigeres Om
dømme.
Vist er det, at Studenten ved Kiøbenhavns Universitet i min
Tid troede at see et svælgende Dyb befæstet mellem Professo
ren og sig, og at han vist ikke vovede at uleilige en Saadan med
Raadspørgsel om Tilfredsstillelsen af hans Aandstrang, med
mindre Familieforbindelser eller andre Omstændigheder lagde
en Bro over Dybet.
At der existere Privatissima, veed jeg, og at de faa Lykkelige
der aabnes de høiere Udsigter i Videnskaben, vil jeg troe ; men
det veed jeg ogsaa, at mange af dem, der besøge disse, ei ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
