Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og densFremme
istand til at nyde de høiere Udsigter; og jeg veed end mere, at
den Fattige ei kan betale dem med 10 Rd. hvert Halvaar, hvil
ket man sagde mig, var Prisen.
Vist er det, at Endeel følte midt i Brødvidenskaben en Tom
hed, de ikke vidste at udfylde, stræbte at glemme den i Svær
mens Tummel, og ginge forlorne for Videnskaberne, til hvis
Ypperlige Naturen syntes at have bestemt dem ; at Andre, der
stræbte at udvikle sig selv, geraadede paa Afveie, som ofte
giorde dem uduelige baade for Livet og Videnskaben, men
stedse ranede den kostbare, ugienkaldelige Tid. Var dette en
Nødvendighed, er det sørgeligt, hvis ikke, er det dobbelt.
Vist er det, at ikke blot de Trængende og Duelige, men ogsaa
de Velhavende og Dosmerne ofte søge de academiske Stipen
dier, og det vilde vel ikke let lade sig bevise, at blot de Første
erholde dem.
Harmeligt er det, at høre En sige, han vil søge Klosterdale
ren, for at kunne gaae ugentlig et Par Gange oftere paa Come
die, og det har jeg hørt; men Harmen forener sig med dybeste
Vemod, naar man ved Uslingens Side seer en Trængende, der,
med Taarer i Øiet, nødes til, trods sin inderlige Kiærlighed til
Videnskab, at forlade Universitetet, fordi han ikke kunde naae
Understøttelsen, og det har jeg seet.
Det være langt fra mig, at beskylde Nogen for Partiskhed ;
men et Forslag være mig tilladt, hvorved, jeg troer, der vandtes
mere Sikkerhed for, at ingen Uduelig fik den Hielp, den Due
lige ene bør have; thi Fattigdom allene er ingen Grund til at
nyde Godt af videnskabelige Stiftelser.
Dersom f. Ex. alle de, der ansøgte om Stipendier, bleve enten
af Professorerne eller andre agtede Videnskabsmænd prøvede,
med Hensyn paa deres Anlæg, mon da ikke Veien derved mere
tilspærredes for de Uduelige, og mon ikke enhver Duelig, som
trængte, da vilde blive hiulpen ? Mon end videre ei herved lag
des Grunden til et nøiere Bekiændtskab mellem Professorerne
og de Studerende, der, fortsat, vilde bære de skiønneste Frugter?
Ved Universitetets Indretning, saaledes, som den ved Lovene
er bestemt, og endnu mere, som den, halv dispenseret fra disse,
lader sig tilsyne, findes vist nok ikke lidet, Videnskabelighedens
Ven ønskede forandret; men hvo giemmer ikke gierne saadanne
Ønsker i sin Barm, naar han lever paa en Tid, da Fornuft nys
seirede over Vane, og skiænkede Videnskaberne et videnskabe
ligt Forum? Hvo seer ikke iAanden af Klosterets Ruiner at frem
hæve sig et Musernes Tempel, Architecturens Triumph, Deca-
Grundtvigs udv. Skrifter. 100 13
X.VO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
