Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
194
nernes forældede Borde omskabte til herlige Altere, hvor Apol
los unge Tilbedere ofre aandige Gaver, og af hans hellige Præ
ster indvies til Gudens værdige Dyrkelse? Hvo ahner og seer
ikke saa meget mere, som det for mig vilde være übeskedent at
nævne?
Naar disse Ting begynde at skee, da skulle Videnskaberne
opløfte deres Hoveder, thi deres Forløsning stunder til. Folket
skal see sine straalende Genier omringede af de Musernes jub
lende Sønner, der, følende sig for svage at være Sole, fryde sig
i hines Lys, og som tindrende Stierner adsprede det natlige
Mørke, der endnu ruger over den talrigste Deel af Nationen.
Danmarks Adel skal indflætte sig selv i Fortidens Rosenkrand
se, og Merkurs Sønner skulle lære, at valgte end Guden Bachus
til sin Yndling, ja solgte han end den tonende Luth for de høi
hornede Oxer, saa sluttedes og derved den evige Fred mellem
ham og Apollo; saa hæver han sig dog til Olymp, efterat have
drevet de aandløse Skygger, for at lytte til de henrivende Toner,
Sangens Fader udlokker af Luthens de klingende Strænge. Ei
vil Bonden glemme sin Ploug, men vel, fuld af Ærefrygt, byde
den standse ved Fædrenes Gravhøie. Disses Bautastene skulle
stande som Skytsguder midt i hans Vange, ei mere sprænges
ved de sorte Kunster, Loke lærte Mennesket, ligesom for at
trodse Bulderet af Akathors luende Vogn ; ei mere henkastes
mellem vanhellige Brødre til forgængeligt Hegn. Den betyd
ningsfulde Natur, for hvilken hans Øie er opladt, vil følge ham
til Herrens Tempel, og der, harmonisk udtalt i Sangens Toner,
og giennem Ordets Tiener, stemme alle hans Siæls Strænge til
et, mod Himlen stigende, Halleluja.
Dog, henreven af den glade Følelses rullende Strøm, fristedes
jeg til at glemme vor nærværende Standpunkt, saa væsentlig
forskiællig fra den, hvorpaa jeg i Ahnelsen stod, og skuede ud
over det livfulde Norden. Altsaa tilbage paa Tænkningens rolige
Vei!
Naar Universitetet har tabt al Liighed med Fabriker, og er
blevet en sand Planteskole for Videnskaberne, da vil en dem
værdig Litteratur, og en videnskabelig Stemning hos Nationen
være en næsten uudeblivelig Følge.
Før jeg udvikler den første Paastand, vil jeg sige et Par Ord
til Besvarelse af en grundet Invending, der kan giøres mod
den sidste.
Da Høihed og Rigdom ere Tidens Afguder, og Videnskabe
lighed vel giver begge i høiere, men ingenlunde i lavere For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
