Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskeradeballet i Dannemark 1808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maskeradeballet i Danmark
237
i.
Hver Christen seer let, at det er formastelige Ord, som, naar
de toges strængt, maatte betyde, at Christus var som Odin kun
en Idee, et luftigt, indbildt Væsen. Det var nu ikke min
Mening; jeg følde selv, det var usømmelig talt, og sendte der
for aldrig min salig Fader den Bog; men det er aabenbart, at
jeg ei for Klangens Skyld havde ladet saadanne Ord staae, og
end mindre sagt noget lignende i min Mythologie, dersom jeg
havde været ret omhyggelig for at undgaae Mistydning i saa
vigtige Ting, og havt den Tro i Hjertet at der er ikke Salighed
i noget Navn, uden i Jesu. Langt er det endnu, som altid, fra
mig at fordømme fromme Hedninger som vandrede redelig for
Gud ved de Stjerner de saae, men ligesaalangt er det fra mig,
at nævne et Afgudsnavn ved Siden af Christi, og Ordene lader
jeg kun staa til min Skam, og til et Vidnesbyrd om, hvad et
Menneske, som dog troede paa Christus, i den galne Tid, kunde
føre det over sit Hjerte at sige.
Endelig har Grundtvig i »Kvædlinger« ledsaget sit Digt med dette
Tillæg.
Dette Kvad gjorde ikke mindste Opsigt, ja udentvivl ere der
mange , som kiende mine senere Arbeider og veed dog ei at det
er til. For min egen Skyld var det saare godt, at saavel dette,
som min øvrige Skrift i hine Aar blev saa godt som uændset,
thi jeg var langt fra at være fri for Lyst til Bifald og Navnkun
dighed, naar de kun vare at vinde uden Opoffrelse af min Over
beviisning, og havde man misbilliget denne men rost mine
Anlæg, da var jeg uden Tvivl kommet i et Vilderede, hvoraf
Udveien er vanskelig at finde og end tungere at vandre, fordi
man da skal bortkaste de Verdens Krandse, Man elsker, og
agter for sit Ho ved smykke. Jeg forvildedes alt for meget
ved Bifaldet i en snever Kreds, Gud skee Lov! at Fristelsen
ikke blev større.
Seer jeg derimod hen til Danmark, da maa jeg kalde det sør
geligt, at en saadan Tale ingen Opsigt gjorde, thi det beviste,
at den desværre ! var alt for sand, at Aanden ingenlunde var
vaagnet ved Tordenen, Hjertet ei ydmyget ved Tugtelsen, men
at Man i Sikkerhed begyndte det gamle Syndelevnet, uden at
frygte for den Høiestes Dom, uden at ændse de Røster, som for
kyndte den. Aldrig blev Maskeradeballet recenseret og aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
