Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskeradeballet i Dannemark 1808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maskeradeballet i Danmark
236
d.
I Absalons og Valdemarernes Dage; at jeg dengang saae kun
Dagenes Glimmer, ei deres Brøst, er ligefrem.
e.
At jeg ei havde klart og stadigt Syn paa det som gienfødte
Danmark, nemlig Troen og Guds Ord, mærkes let, knap tænkde
jeg engang ret paa den hele Oldenborgske Stamme ved at nævne
Sønnen afSkjold, eller paa den aandelige Pest, ved at nævne
Vestenvinden , som drev Bretlands Snekker hid; men det er
ikke derfor desmindre Ordenes rette Mening, og at jeg dog ei
var blind for Troens Kraft og vort største Savn viser det Føl
gende.
A
Det kan omtvivles, hvor de Roser og Lilier havde mindst
hjemme, paa Vigrids Mark, paa de gamle Kiæmpers eller min
Tunge, men det er vist, at de havde der ingensteds hjemme.
Sagen er, at jeg fandt Blomster klædte godt, der var ingen i det
lisland, hvor jeg dengang boede, jeg stjal da det Par i Oehlen
schlågers Have, og for at vise, hvor godt jeg forstod mig paa
Blomster, plantede jeg dem paa Vigrids Mark, og i de nordiske
Hedningers Hjelme. Latterligt var det tilvisse, dog, gid det var
min største Synd!
9-
Vist nok er det forvovent at lade en beenløs Mand staa,
men i en Tidsalder da de Fleste indbilde sig at kunne baade
levende og døde staae i Luften baade beenløse og grundløse,
lønner det ei Umagen at gaae i Rette med Ivar, som dog havde
Spydet og Valhals Støtter at læne sig til; thi i en saadan Tid
maa Man jo ansee ham for en ret standhaftig Mand.
h.
Alt dette, og selv Gunhilds Spaadomsord, som dog ei er fuld
kommedes under Svend og Knud, er en aldeles tro historisk
Fortælling, som man kan see i Suhms Dannemarks Historie.
Tom. 3. Side 349—52. De engelske Skibentere sige selv at alle
Danske bleve udryddede, dog er det vel troligt, hvad Suhm
mener, at foruden de tolv unge Karle som undflydde med den
Tidende til Dannemark, Flere kan have reddet sig. Til Ihukom
melse af dette gruelige Nidingsværk, holdt Engellænderne i lang
Tid en Høitidsdag, som fortrinlig kaldtes Høitidsdagen
(Hockeday).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
