Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
256
at hæve Sløret; thi hvem tør tale? naar Vola byder med sin
dybe Stemme:
Tier, tier,
Alle Væsner,
Større, mindre!
Vil jeg Valfader !
Dig fremtælle
Gamle Frasagn.
Hvem tør i Ord ville forklare det, hvorom hun med Føie
spørger Guder:
Forståa I det eller ei?
Derfor ginge Aar hen før jeg vovede at bringe et vanhelligt
Lys ind i den majestætiske Nat. Jeg stod og lyttede til Volas
Kvad. Alle Guder stode trindt mig, og jeg kendte dem, uden at
kunne male et af deres Træk. Kun hvad de ikke vare, vidste jeg,
og derfor blev jeg grebet af den inderligste Harme, da mit Øie,
længe bortvendt fra de tomme Skygger man gav deres Navne,
atter faldt paa en saadan. Jeg stræbte at udtale min Beskuelse;
men det var, som om min Uskyldighed tabtes, da jeg vilde
aabne Helligdommen, mit Syn var forsvundet, og en dunkel
Ahnelse, en forvirret Erindring var alt hvad jeg havde tilbage. *)
Jeg maatte nu vandre den tunge, vaklende Gang fra den svund
ne, übevidste Nydelse til fuld Bevidsthed. **) Neppe staar jeg
endnu saa dybt i Helligdommen som jeg engang stod, og stode
mine Læsere der saaledes, da kunde jeg fristes til at kaste Pen
nen; thi de vilde paa den Punkt nyde ethvert Syn Digteren
kunde tolke ; men da det ei er saa, vil jeg stræbe i talende Lyde
halv at bevare Volas hviskende Aandepust, og lade Billedets
Omrids blive synlige for dem, der ei kunne skue det i sin Her
lighed. ***)
Vist nok burde Gudelæren, saaledes som den heel og sluttet
i sig selv fremtræder hos Vola, fortsættes uden al Indblanding
eller Afbrydelse, og da følges af de senere Digtninger, som en
*) Lidet om Sangene i Edda (Minerva September 1806).
**) Om Asalæren (Minerva Mai 1807).
***) O I Høilærte ! som alt skeldte mig for Sværmer, som vel her ville kalde
mig latterlig, barnagtig Sværmer, fordi jeg ei kan tale om Guddommen, om
dens Aabenbarelser i Historien og Livet med samme Kulde som I, skaaner
mig for Eders Beklagelser! Tro I at Herder er mere forstandig, da gaaer hen
og hører hvad han talte om den af ham dog kun lidet kendte nordiske Profet-
inde! Selv han vover at kalde hende Poesiens Urda. Forståa I det eller ei?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
