Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
269
Brages Kone Idunna, der gemmer nogle Æbler hvoraf Guder
udbide en evig Ungdom, burde vel egenlig hede Lægekonstens
Gudinde ; men imidlertid tillægges dette Embede dog Eir. *)
Gefion er Møers Gudinde, Freia Kærlighedens, Sjofn ligeledes,
Lofn Brudenattens, Var Edens (især mellem Elskende). Vør
Visdommens ogNysgerrighedens.**) Syn Dørvogterske og Stok
kekvinde, ***) Hlyn Friggas Vennevogterske, Snottra Vids og
Blufærdigheds Gudinde, Skade Jagtens.
Min Mening herom har jeg oftere sagt, men vil her tilføie, at
den prosaiske Edda har mindre Uret i sit Hvad end i sit Hvor
ledes. Det Meste af hvad den siger om Guderne (Tyrs Visdom
paa det bestemteste undtagen) kan gerne tillægges dem, kun ei
som Udelukkende. Saaledes kan f. E. Njord gerne raade for Vind
og Bølger, da Han hører til Vanerne, som styre Menneskene i
alle fredelige Forholde ; men han er derfor ligesaalidet Æolus
eller Neptun, som Thor er Jupiter, fordi Torden er hans Døn
naar han ager hen over Skyerne i gnistrende Færd. f)
Det Meste af hvad der tillægges Gudinderne, forsaavidt de ei
ere blotte Terner, kan tillægges Freia, og mange af dem ere kun
poetiske Udtryk. Saaledes kaldte f. E. sikkert en Digter den før
ste ulmende Kærlighed Sjofn, den første Nydelse Lofn og straks
bleve to ny Gudinder. ff)
*) Maaske befatter Idunna sig kun med Guder, lig de fornemme Doktere
fordum, og lader Eir have Menneskene, som Barbersvende havde Prakkerne
fordum.
**) Nogle ville at Var og Vør ere een. Da de Begge ere Intet, fortjener det
ingen Omtale. At her tales om en Gudinde for Nysgerrigheden, kunde ellers
snart lede til den Tanke at Fædrene ginge saavidt i Galanteriet, at de end
ei turde andet end anse Kvinders Arvesynd for guddommelig. For at bevise,
at jeg ingenlunde er saa ugalant, som jeg, til min übodelige Skade, ansees
for, vil jeg tilføie, at den Kærlighed til Nyt der er parret med Visdom, paa
ingen Maade udholder Sammenligning med den ædle Videlyst, hvis Genstand
er skandaløs Kronik, eller andre reelle Ting i den virkelige Verden. Men vi
leve da ogsaa i en oplyst Tidsalder.
***) ad modum, Stokkemand.
f) Allerede gamle Saxo ivrer strængelig mod dem, der indbildte sig at
genfinde Romernes Guder i Norden. Hvem som ei vil tro han giorde det med
Føie, efterse selv de Sammenligninger der ere prøvede mellem Nords og Syds
Guddomme, og dersom han da, efter at have set, at En af vore ligner Alle og
Ingen, endda kan tro paa Asers og Vaners strænge Individualitet, som Personer
og Embedsmænd, saa — gerne for mig!
tt) Ligesom Fulla vist skylder Fortalen til Grimnismal sin Tilværelse og
Guddom, saaledes blev maaske Eir Lægekonstens Gudinde, fordi hun i Fjøl-
svinsmal nævnes blandt Menglads (maaske Freias) Møer som det i Nøden er
godt at paakalde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
