Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
ser med mange Hoveder ile i sit Spor. Kedelen løftede Han a f
Skulder, og svingede mordglad den tunge Mjølner over Jetters
Isser.
Videre gik Han, og halvdød styrtede den lamme Buk til Jord.
Det voldte den skadefro Loke.
Hjem kom Thor med Kedelen, og nu kunde Aser drikke 01
hos Æger. *)
Da den prosaiske Edda her maa ansees for ældste Kilde, maa
Vi, uden at vredes over lidt Gentagelse, have dens Fortælling
hel. Den ved Intet om hin Kedel, som den ny Digter har ind
blandet; men siger blot: at Thor tørstede efter Hevn over Mid
gardsormen, fordi den i Katteham havde spottet ham hos Ut
gardeloke. I en Ungersvends Lignelse gik Han til Jetten Yme,
blev der om Natten som Gæst, og bad om Morgenen at Han
maatte ro med ud paa Havet. Yme spottede hans Ungdom, og
mente at Han vilde fryse naar de kom saa vidt i Hav, og bleve
længe ude; men Thor svarede: at det vel var uvist, hvem der
først vilde længes efter Land. Guden var saa vred at Han nær
havde løftet Hammeren; men lod det blive, da Han havde be
stemt en anden Prøve for sin Styrke. Selv maatte Han søge
Mading hos Hjorden, og roede da vældig frem. Yme bad ham
standse, men det hjalp ei. Han sagde, det var farligt at ro læn
gere for Midgardsormen, men end roede Thor, og uglad blev
Jetten. Endelig tog Han Aarer ind, udkastede den stærke Snøre,
med Oksehovedet paa den ei svagere Krog. Krogen gik til
Bunds, og sandt er det at sige, at Thor skuffede ei mindre Mid
gardsormen, end Utgardeloke havde spottet ham, da han skulde
løfte Ormen med Hænder. Ormen gabede over Oksehovedet,
og Krogen huggede ind i Gummen ; men da den fornam det,
veltede den sig saa, at begge Thors Knover smak mod Borde.
Vred iførte Han sig Asastyrken og stræbte saa imod, at begge
Fødder ginge gennem Baaden til Havets Bund. Nu havde Fo
den vundet Fæste, og Han drog Ormen op til Borde; men det
maa man sige, at ei er nogentid set et grueligere Syn, end da
Thors de hvasse Øine ligesom gennemstunge Ormen; men den
siirrede nedenfra imod, og blæste Edder fra sig. Det er sagt, at
Jetten Ymes Lød forvendtes, at Han blegnede og ræddedes, der
Han saa Ormen, og Søen spille over Borde ud og ind i af Baaden:
men da Thor greb Hammeren og førte den i Luft, da famlede
*) Lettelig ser Enhver, saavel af den hele Tone, som af det blomsterfulde
Sprog, at denne meget poetiske Sang er saare ny, og Alting byder Os at agte
den endog yngre end den prosaiske Edda.
Grundtvigs udv. Skrifter. „„.. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
