Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indbydelse til Gamle Nordens Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indbydelse
378
gæves iJomsborgat fængsle den flygtende Kraft og reise et
unedbrydeligt Tempel for de styrtende Aser*).
Snorro og Saxo; de navnløse Skjalde, hvis sørgelige Kvad
om Odins Ætmænd: Volsunger og Niflunger, ei omsonst
knytte sig til Kvadene om de rige Guders Kamp; og Hine,
som i Sagaerne gemte Kæmpernes Navne og Idrætter, kaarede
jeg til mine Ledsagere, og de ville vist ei forlade den Søn, der
med al sin Styrke hænger sig ved dem. Villigen lader jeg mig
af Bedrifternes særegne Vilkaar tvinge til: nu i den konstfri,
trohjertige Sagastil at fremtælle de gamle Sagn; nu igen at
stræbe i bundne Stave op mod den dramatiske Form, og saa
ledes drage de Optrin, hvori Betydningen mest klarlig kan
skues, nærmere hen for Øiet.
Hvem som, ogsaa kun løselig, kender Tir fing: Dværges
farlige, aftvungne Gave, Hjalmars Bane, det underlige Sværd,
som den rasende Her vor udrev af Høien og de Dødes Vold,
skønt hun vidste, at det m a åtte udslette hendesÆt; hvem som
hørte een Lyd af Jettekvinders Gr otte sang, da de mole Guld
og Død til Frode; hvem der saa eet Glimt af Asbjørn Prude,
Amleth, Helge og Sigurd og Brynhild, Stærkodder,
Rolf Krake, Gorm hin Gamle og de andre saare mange Væl
dige der møde og omringe os ved hvert Skridt i gamle Nord ;
han ved at her er N og et, Fremstilling og Syn værdigt. Hvem
som kender min Udsigt over Gudelivet, ham behøver jeg ei at
sige, fra hvilken Synspunkt jeg maa beskue Heltenes Kamp
mod hinanden og mod Jordens Jetter, og her kan da ingen
Skuffelse finde Sted; thi Man kan vide, hvad Man bør
vente.
Maatte det nu undes mig at vandre den Bane, mit Væsen
kaarede, og at vandre den værdelig, da turde jeg ved min Ned
stigen i Graven sige: jeg har levet. Vilde de Mænd, som den
hæderlige Arnas 2 bød at genreise det flygtede Nord i dets her-
*) Dette Kraftens Krampetræk i Dødsstriden har jeg alt søgt at fremstille i
dramatisk Form, for der, og i Fremstillingen af Gudelivet at have de to Punk
ter faste, mellem hvilke jeg maa bevæge mig. Jeg anmærker det her, for at
være aldeles uskyldig, hvis Nogen skulde faa den daarlige Tro, at jeg, i hint
Optrin, har villet give et Sidestykke eller Modstykke til en Oehlenschlå
gers mig end ukendte Drama 1.
1 Oehlenschiagers Sørgespil Palnatoke udkom først i Marts 1809; men det var
digtet 1807, og adskillige kendte det geanem Afskrifter, inden det udkom. Allerede
til »Nyaaret 1809« kunde Grundtvig sende Fru Constance Leth et Eksemplar deraf.
Se Poet. Skrifter I, Side 101. 2 Arne Magnusson efterlocl foruden sin store
Haandskriftsamling et Legat, hvis Renter skulde bruges til Bearbejdelse og Udgi-
velse af Samlingens Indhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
