Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
384
Til
Adam Oehlenschlåger. 1
Mit Hjerte banker, højt min Aand sig hæver,
Jeg nævned Dig og nævned dig med Sands,
Og hver Gestalt, du trylled frem, hensvæver
For Aandens Øie, klædt i Straaleglands ;
Med Korset jeg din Olaf ser fremtræde,
Mig Asalivet vorder lig en Drøm,
Og Smertens Graad blir Andagts Taarestrøm,
Jeg klage vil, og maa en Lovsang kvæde.
I Nidaros jeg for Høialtret knæler,
Og skuer Valborg ved sin Axels Lig,
Min hele Sjel i vaade Øie dvæler,
Og løfter sig mod Krist i Himmerig;
Men aldrig kan jeg Valhals Guder glemme,
Den Rune, som i Skjoldet Urda skar,
Fra spæde Alder mig inddrevet har
I gamle Nord, og der jeg kun har hjemme.
Jeg sad, og stirred i de gamle Skrifter,
Mig fængslede den store Kæmpeaand,
Som byggede i Hedenolds Bedrifter,
Og bandt dem fast med Jernets stærke Baand
Til Valhals Guder, til det Evighøie;
En Trang hel dyb jeg i mit Indre fandt
Til at udfolde Tiderne, som svandt,
For Samtids og den fjerne Fremtids Øie.
.leg vovede et Greb i stærke Strænge;
Men Aanden flygted fra den dumpe Klang,
Med Sorg forgæves greb jeg tit og længe,
Men aldrig stilledes den indre Trang;
1 Dette Tilegnelsesdigt er udeladt i 2. Udgave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
