Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
470
Fjølnir.
Hvorledes er det med dig? Herre Konge!
Saaledes talte du jo aldrig før.
Jeg troer 1 du har Sot.
Harald.
Ja Helsot.
Jeg og har levet mange, mange Aar.
Hvorlænge er det nu vel siden
Den Juleaften?
Fjølnir.
Ogsaa jeg
Er siden den Tid vorden gammel.
Men, gaa vi ikke alt for langt
Fra Skibene? Du kunde trættes.
Harald.
Ja, jeg er allerede træt
Af denne Gang, som af den anden.
Hist er en Sten, en mægtig Sten,
Der kan vi sætte os og hvile,
Og tale om den forbigangne Tid.
Fj øl ni r.
Nei, Konge ! Sædet er for haardt
Til dine gamle, møde Lemmer;
Vi snart kan naa igen dit Skib,
Der kan du dig langt bedre hvile.
Harald.
Vist ikke, Fjølnir ! Hvilken Sten !
Hvad om vi kunde faae en saadan
Paa vore Høie ! Vil du tro,
Den kunde skygge over begge,
Og naar de lange Tider led
Man skulde dog i Danmark mindes,
Hvem der fik slig en Bautasten.
Fjølnir.
Din Tale er hel underlig, min Konge !
1 B indskyder: at.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
