Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
Kong Harald kaldte jer. End før sin Død
Paa Thyras Høi en Sten han vilde reise,
Som gennem Aldre kunde vidne om
Hvor elsket Thyra var, hvad Jotland mægted.
I knurred over store tunge Værk,
Og ei det undred mig; I aldrig Thyra
Har set, I saae ei hvad hun led
For eders gamle Oldefædres Skyld ;
Men medens Harald ægger jer til Vrede,
Fordi han er en alt for kærlig Søn,
Da kommer Svend, hans egen Søn, med Vaaben
Og med en Vikingsflok, at dræbe ham
Og hærge Landet, som hans Sæd mon være.
Der Harald spurgte denne onde Færd,
Af Sorg, I hørte det, sit Vid han tabte.
Jeg fulgte ham i trende Snese Aar,
Min gamle Fod mig knap vil bære længer
Og Haanden ryster, men endnu engang
Til Hevn for Harald skal jeg Sværdet løfte.
Vil I gaa med til Strid for Thyras Søn?
Hvad heller vil I Oldingen forsage,
Og hylde Æsas, Trællekvindens Søn?
Flokken.
(Med Bulder og Gny.)
Til Strid, til Hevn for Thyras Søn !
Mørk var Natten. Harald og Fjølnir ginge frem med en Flok Hirdmænd
og vare komne i Lunden, nær som hin store Sten laa omveltet.
Harald.
Hvor er vi? er her ingen Stub,
Og ingen Sten, hvor jeg kan hvile?
Fj ø 1 n i r.
Men, Herre Konge! hvorfor vilde du
Ei blive paa dit Skib og hvile?
Harald.
Jeg kunde ei, det stærke Vaabengny
Blev ved at dundre for mit Øre.
Grundtvigs udv. Skrifter. ,„. «51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
