Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
482
Jeg veed ei selv, hvordan det er,
Mig tykkes jeg var glad i Morges,
Nu er jeg saa bedrøvet og beklemt.
Fj ølnir.
Det maa du ikke være, Herre Konge!
Alt kan jo blive godt endnu.
Vi seirede, og Svend kan ikke flygte,
I Morgen er han i din Vold.
Harald.
Og er det derfor godt? ham kan jeg dræbe,
Men ikke Angsten i mig selv.
Nogle af Flokken.
Her er en Sten.
Harald.
O lad mig komme
Derhen ! — Saa ! det var godt, men, hu !
Hvor det er mørkt og sort og skummelt !
Kan I ei tænde os et Baal,
Som dog kan lyse lidt i Natten?
Ild blev gjort og hurtig blussede de tørre Grene. Hirdmændene leirede
sig trindt Baalet, men Fjølnir stod mørk, grublende ved Kongens Side og læ
nede sig mod Stenen.
Harald.
Hvad skal jeg gøre, Fjølnir! skal jeg ei
I Morgen mig med Svend forlige?
Jeg dør dog snart, og kan ei længer selv
Regere.
Fjølnir.
Skal da Palnatoke leve?
Harald.
Ja Palnatoke ! hvem kan dræbe ham,
Som kunde løbe ned ad Kullen
Og leve dog? Endnu har Odin Magt,
Da sine Venner han formaar at frelse.
O vidste du hvor mat og syg jeg er!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
