Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpeliuets Undergang
506
Til Skibet, som de gamle Guders Hær
Til Åsgard 1 atter skulde bære,
Men som blev tumlet om i Hav
Af Sønden og af Nordenvinde.
Det gamle Ror jeg smed i Hav,
Og stræbte glad det ny at raade,
Det bøied sig for Vindepust,
Jeg nær var faldet 2 selv i Havet;
Jeg maatte slippe det af Haand,
Og nu omtumles atter Skibet,
Jeg gruer for hvert Øieblik
At se det synke ned i Svælget
Med Valhals Guder og med Nordens Kraft
Se! det har Svaghed gjort, og jeg
Er hurtig vorden svag og gammel.
O, hør det Vagn ! min Fostersøn,
Hvem jeg har sat paa Kongestolen,
Har villet myrde mig med Svig.
Til Haralds Gravøl bød han mig,
Og vilde gjort det til mit eget.
Vagn.
Og end du nøler! end du ei
Har knust den usle, feige Niding!
O ! har da Jomsborg ingen Mand,
Som hævne vil sin svegne Høvding?
Ved Mjølner og ved Asathor . . .
P a In a toke.
O ti, min Søn! o sværg ei saa!
Hvad Norner skar, kan Ingen slette,
Og vist er det ei Mandeværk,
At Odins Æt er saa hentæret,
At Knud og at Guldharald faldt,
At Svend nu ene er tilbage.
Skal jeg da med min sidste Kraft
Vel Skjolds den sidste Ætmand knuse?
Maaske han vorder dog endnu
Hvad ikkun ene han kan vorde.
1 B: Asgaaid. 2 B: falden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
