Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
507
Og sker det ei, da maa det sandes:
At Asers Vælde er forbi,
At hviden Krist dem har betvunget
Vagn.
Har du dit eget Jomsborg glemt?
Palnatoke.
Saalænge jeg var stærk, da mente
Jeg, Intet bøier Jomsborgs Størke ;
Men da selv jeg er blevet svag,
Hvad kan da ikke Jomsborg vorde!
Hvad er vel stærkt, som Ygdrasill!
Og Orme dog den undergrave.
O ! kunde du i Borgen vorde Høvding,
Da sank med mig i Graven ei mit Haab;
Men, Sigvald — nu jeg kender ham tilfulde,
Hans Kløgt er Jettekløgt, og dog
Blev han ei Høvding, ødtes Borgen,
Thi han har vundet Flokkens Gunst.
Vagn.
Jeg kan ei lyde Sigvald.
Palnatoke.
Vil du slukke
Det sidste Glimt af Haab, jeg har i Døden:
At du engang, naar Sigvald vorder kendt
Af Alle, som af os, kan vorde Høvding?
O lov mig, Vagn ! du stævner ei herfra,
Saalænge Jomsborg eier gæve Kæmper!
Vagn.
Jeg lover Meget, men jeg lover det.
Palnatoke.
Du lover det ! jeg veed du holder Løftet,
Og dog det end mig bæres for,
At du ei bliver her ret længe,
Naar jeg er død; men derfor vil
Jeg ikke heller lægges her i Høien,
Til Fyn du føre skal mit Lig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
