Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
540
Dog, ei som mit, dit Hjerte sønderslides
Af Angst og Tvivl; thi er mit Raad:
At du skal lade høie Norner raade ;
Thi det dumdristigt er at blande
Sig ind i stærke Guders Tvist.
Farvel ! paa Jord ei mer vi mødes,
Men mødes vi engang, da er jeg glad,
Thi da er Tvivlen løst og Mørket svundet.
Erik.
O! gid jeg var en Kvinde dennestund!
Da turde Taarer mæle, nu da jeg *
Maa tie.
Vagn.
Skam dig ei! lad Taaren rinde,
Og blande sig med min ! thi ei med Blod,
Med Taarer kun n u Kæmperne i Nord
Maa i Fostbroderlag sig sammensværge.
Vagns Gaard i Fyen.
Ene sad Ingeborg og kvad saa sørgelig med Graad paa Kind
Ingeborg stod paa høien Fjeld,
Hun stirred saa vidt over Hav,
Alt efter Hjalmar, den prude Svend,
Han var hendes Hjerte saa nær.
Men Nornerne raade vor Skebne.
Hun syed 2 den Brynje med Silke fin,
Som han skulde bære i Strid,
Ak! har kun Angantyrs det skarpe Sværd
Ei farvet den med hans Blod !
Men Nornerne raade vor Skebne.
Hid seiler en Drage saa høi og prud,
Og Hovedet luer af Guld,
1 B: mensjeg nu. 2 J9:syede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
