Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
552
Fortale.
Omsider udkommer da den Bearbeidelse af de Kæmpedigte
omVolsunger og Niflunger eller Gjukunger,hvis Bekendtgørelse
er blevet forsinket ved mangehaande Omstændigheder. Engang
var jeg hardtad tilsinds at brænde det hele Eventyr, da den af
gudiske Snak, selv i Hedningmund, tyktes mig forargelig, og al
verdsligt Skjaldskab en Sjæls Overdaad, der ligesom dens le
gemlige Frænde svækker og sløver, i det den kildrer og gotter.
I Hovedsagen er jeg endnu ei langt fra samme Tanke ; thi og
saa i denne Henseende er Kristus det sande Vintræ, og hver
Drue, som ei voxer derpaa, kan kun beruse, men aldrig størke
og opløfte nogen ædru Sjæl. At jeg alligevel afveg fra mit oven
meldte Forsæt, dertil saminenvirkede mange Grunde tillige.
Saasandt som Poesien er, hvad Evald, og hver kristelig Digter,
har fornummet, den sande Levning af det forlorne Gudsbillede,
maa vi have Ærbødighed for alle de Oldtidskvad, der løfte sig
mod det Himmelske foroven, og prise det Guddommeliges Spor
herneden; alle disse Ting virkede kraftelig den ene og samme
Aand, hvorom vi selv have den hellige Povels Vidnesbyrd, der
han i Athenen anfører de græske Skjaldes Udsagn om Menne
skets Liv i Gud og Slægtskab med ham. Den samme Aand, som
talte nærværende gennem Jødernes Profeter, har da ogsaa ladet
Nordens Skjalde høre sin Røst; vel lød denne kun svagt for
dem, som fra det Fjerne, og onde Aander forvirrede Tonerne i
Luften; men for et Øre, der har lyttet til Guds klare Stemme i
de hellige Skrifter, er den himmelbaarne Klang mærkeligere, end
den var for hine gamle Skjalde selv, ligesom den hellige Povel
forstod langt bedre, hvorledes vi ere, leve og røres i Gud, end
de græske Digtere og Nutidens afgudiske Pantheister. Derfor er
det nu min Mening, at alle Oldtidskvad vel maa drages frem
for Dagens Lys ; thi for de Rene er Alting reent, og et klart,
enfoldigt Øie vil mangensteds spore den Aand, der paa under
lige Maader under Tidernes sære Omskiftelser bevarede dem
fra Ødelæggelse. Ved nu at fæste Øie paa de Kvad især, hvoraf
disse Optrin ere laante, blev jeg var, hvad hidtil havde dulgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
