Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
553
sig for mig, at disse Optrin ere den troeste Afbildning af Livs
forhærdelsen i Norden ; det er Iskæmper, som vandre, og, naar
de smelte, er det som Skybrud. Dersom da Nogen skulde være
saa forblindet, at sætte Hedningfolkets vilde Størke over den
kristne Kærlighed, da veed jeg ikke noget bedre Lægemiddel
for ham, end en alvorlig Betragtning af den Rad Misgerninger,
som udgøre dette gamle Sørgespil. Hvorledes Tørst efter Guld,
Blod og Pris vare de Stykker, som udgjorde det nordiske Mod,
og hvis ulige Blanding ene gjorde Skilsmisse mellem Kæmpe
og Jette, Helt og Niding ; hvor ukvindelige Kvinderne vare og i
hvilket blodrødt Klædebon seiv deres Kærlighed var svøbt, la
der sig i Sigurd og Fafner, Gunnar og Hogne, Gudrun og Bryn
hild klarligen tilsyne. Alt er her saa vildt og grueligt, at ingen
Digter, der ei selv er ligesaa forhærdet, kan eftermale Billedet,
uden hist og her at omblande Farverne og lade et andensteds
borget Lys gennemglimte den natlige Sky, under hvilken Skik
kelserne røre sig som Trolde. For hvem som kender de gamle
Kvad, vil en saadan Formildelse være synlig næsten overalt;
men især i Sigurd, Hjordise, Odrun og Thora, hvilken sidste
desuden kun nævnes hos de Gamle. Det er saameget mere min
Skyldighed at gøre opmærksom herpaa, som jeg, omendskøndt
min Hjemgang til Kristendommen og Indgang i det gamle Nor
den skedte omtrent jævnsides*), dog tit udtrykte mig saa daar
lig og letsindig om de gamle Afguder og Kæmper, at det kun
anstod et kristent Menneske hel ilde. Takket være den Aand,
som baade nødte mig til at lovsynge Kæmpelivets Undergang,
og da jeg vilde kvæde om et Optrin af Kæmpelivet, styrede mit
Øie hen paa det blodige, forfærdende Billede af Volsungers Liv
og Daad ! Dobbelt takket være Han, fordi han læmpede det saa,
at Kvadet kunde tabe sig i en Jesu Kristi Lovsang! Gid nu denne
kun maatte gribe Nogle om Hjertet, at de maatte indse, hvor
ledes Dværgelivet nuomtide, ligesom Kæmpelivet fordum, mest
ikkun er en tro Afbildning af Legemets Vilkaar, og at dette nu,
som da, raader over Sjælen! Med denne Indsigt fulgte da vel en
anden, at vort eneste sande Fortrin er Kundskaben om et Liv i
Kristo, hvor Kraften er Kærlighedens Arm, og hvor Kærligheden
er aandelig og reen, da Intet elskes uden fordi det er født af Gud.
Se vi nu bort fra nærværende Bearbeidelse og betragte den
gamle Kvadring, da var herom Meget at sige, Mere end her er
*) Det var i de samme Dage, jeg skrev det Første om Eddas Sange og Af-
handlingen om Religion og Liturgi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
