Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
656
Just ved dens Undergang, end om den frisk
I mange Aldre blomstrede paa Jorden ;
Af Gjukes hele Slægt en Bautasten
Med Runer, risted af det skarpe Sværd,
Skal paa dens Gravhøi sig grundfæstet løfte
Og naar en Skjald opfylde vil med Gru
En Kongehald og Kæmpers stærke Barm,
Da skal om os og Gjukes Slægt han kvæde.
Nu lystig, Sigurd ! vi i Valhal mødes.
Men gak nu bort, thi hist jeg Gunnar skuer,
Med Blus han søger mig i mørke Nat,
Det ei behøves, jeg skal sikkert komme.
Thorkild.
Brus kun hult, du Storm fra Nord!
Brus kun over frosne Jord,
Jeg vil ikke grue;
Thi min Frelsers milde Røst
Dæmped Stormen i mit Bryst,
Og hans Naades Lue
Har optøet Hjertets lis;
Derfor Tungen til hans Pris
Skal jeg stadig røre.
Vinternatten er saa mørk,
Vildsom er den øde Ørk,
Dog jeg ei mon grue ;
Thi et Lys opgik saa brat
I min Sjæls den mørke Nat,
Varig er dets Lue.
Gjennem Verdens Ørk saa trang
Vandrer jeg med Bøn og Sang,
Intet mig forfærder.
Ulven tuder høit i Skov,
Tuder hungrig efter Rov ;
Men jeg har en Hyrde,
Som forlader ei sin Hjord,
Trofast han mod Ulven staar,
Som vil Sjælen myrde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
