Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
657
Derfor ganger jeg saa trygt,
Sjunger trøstig uden Frygt,
Medens Ulven tuder.
Hvad glimter hist? er det et natligt Blus,
Hvormed mig Satan tænker at forvilde?
Jeg trodser dig, du fule Aand, og gaar
Mod Blusset hen; saa dyb er ingen Mose,
At nogen Sjæl, som har sin Frelser kær,
Ei skulde rækkes af hans Almagts Haand ;
Og Legemet vel mægter sig at reise,
Naar paa den store Dag Basunens Klang
Forkynder Timen, da hver Gravs Indbygger
Skal høre Røsten af Guds egen Søn.
Dog nei, det er vist 1 Mennesker, som vandre,
End er min Vandrings Dage ei forbi,
Og Herren sender mig et Lys til Frelse.
Hvorledes? staaer ei hist en Mand,
Af Vækst en Kæmpe, übevægelig,
Som om han var af Nattekuld forstenet?
Hvem er du, Kæmpe, kan du vise mig
En Vei, som fører fra den mørke Skov
Til aaben Mark, hvor Menneskene bygge?
Sigurd.
Vil du til Gengæld vise mig en Vei,
Som fører langt fra Mennesker og Guder?
Thorkild.
Fortvivlet spørger du, og rolig svarer jeg:
En saadan Vei jeg sikkerlig kan vise;
Men hvis du vil, da siig mig hvo du est?
Sigurd.
Ei Sind jeg har til lang unyttig Tale,
Og hvem jeg er vedkommer ikke dig.
Vil du til Mennesker, da skal jeg lede
Dig ud af Skoven paa den jævne Mark:
Der kan du se en Kongeborg sig løfte,
Og der du ei vil savne Nattdy.
»B:J
Grundtvi ;s udv. Skrifter. 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
